Karina har åbnet døren for ukrainere: Jeg har hørt skrækindjagende beretninger

Skulle vi åbne dørene for flygtninge fra Ukraine, spurgte Karina Lubarskis samlever for nylig. Derfra gik det stærkt, så hun nu ikke bare huser en ukrainsk mor med to døtre, men også er central i arbejdet med de 22 flygtninge i mejeriet i Pedersker. Hun har hørt skrækindjagende historier fra flygtningene og siger som terapeut, at de har brug for øjeblikkelig professionel hjælp.

Hvordan er du kommet med i arbejdet med at hjælpe de ukrainske flygtninge på Bornholm?

– Min mand kom og spurgte, om vi måske kunne åbne vores døre for en familie. Så diskuterede vi det, og så henvendte jeg mig på Facebook og tilbød at hjælpe.

– Derfra gik det så meget hurtigt. Vi tog imod en mor og hendes to døtre: En teenager og en lille pige. De var nogle af de første ukrainske flygtninge, der kom til Bornholm.

Du blev snart efter også involveret i arbejdet med at indkvartere de i alt 22 ukrainske flygtninge på mejeriet i Pedersker. Hvordan gik det til?

– Det skete ved, at jeg begyndte at følge endnu mere med og blev involveret i foreningen "Bornholm hjælper ukrainske flygtninge", der prøver at skabe en organisation bag at hjælpe flygtningene.

– Mejeriet var blevet stillet til rådighed, og jeg bor selv i Pedersker. Desuden kunne jeg se, at der var brug for hjælp og for, at det kom til at gå ordentligt til med, at de ukrainske flygtninge også får professionel hjælp.

Eget foto

Karina Lubarski

49 år, terapeut

Uddannet cand. psych. pæd. fra Roskilde Universitet.

Samlevende, ingen børn.

Bor på skift i Pedersker og i Tisvilde.

Hvilke udfordringer har du haft i det arbejde, som du er blevet en del af?

– Den største udfordring har været at lytte til ukrainernes skrækindjagende beretninger om, hvad de har været igennem.

– Alt hvad vi hører i medierne er rigtigt. Ud over det har jeg talt med flere flygtninge, der har været i byer, hvor deres pårørende ikke har mad og drikke og ikke kan komme væk.

– Jeg har også talt med folk, der lige akkurat selv kom ud i tide, men hvor alle deres venner og pårørende er blevet dræbt. Der er også nogle, der ikke kan komme i kontakt med deres pårørende og ikke ved, hvad der er sket med dem. Der er kommet mennesker med så store traumer, at de skal have professionel hjælp nu.

Hvordan kommunikerer du med den ukrainske kvinde, som du selv har åbnet dørene for?

– Jeg bruger Google Translate. Jeg skriver det, som jeg vil sige, og programmet oversætter det så til ukrainsk. Så står hun med sin telefon og gør det samme, bare modsat. Med vigtige ting har jeg trukket på ukrainske kvinder i mejeriet, der er gode til engelsk. Jeg har også trukket på folk i foreningen, der taler ukrainsk.

Hvad har hjælpearbejdet på Bornholm mest brug for lige nu, og hvordan kan folk hjælpe, hvis de gerne vil det?

– Lige nu synes jeg, at det er organisationer, foreninger og kommunen, der skal i gang. Hvis privatpersoner gerne vil være med, kan de kontakte for eksempel "Bornholm hjælper ukrainske flygtninge" på Facebook.

– Der er folk, der er dybt involveret i arbejdet allerede, og når der er brug for noget bestemt, skriver vi det ud i de her grupper. Men jeg synes dybest set ikke, at det her er noget, som privatpersoner skal stå med. For det er et meget stort stykke arbejde.