Hvor stammer interessen fra biler fra?
– Mine forældre var meget aktive i Bornholms Motorveteraner. Der var jeg med ude til træf allerede fra jeg var syv år, og oplevede det hele fra bagsædet af. Jeg tror, at det var der, passionen startede og så har den varet ved lige siden. Jeg har kørt veteranbiler, siden jeg var 21 år.
Hvad er dine planer for stedet Rø Auto?
– Jeg vil køre det videre som autoværksted i den ånd, der altid har været. Jeg har ligesom Ole Peter en svaghed for veteranbiler og med alt, hvad det indebærer. I alle de år, jeg har kørt forbi værkstedet, har altid holdt en gammel Fiat 500 eller en gammel Morris Mascot ude foran, og det er jo meget sjovt. Det er jo ikke alle steder, man kan få lavet sådan nogle biler. Derudover vil det være helt samme koncept med de samme serviceydelser, jeg kommer til at tilbyde. Planen er lige nu, at jeg bare skal køre det selv, men nu må vi jo se, hvor travlt, jeg får.
Du har boet i Rø i 21 år, hvordan oplever du udviklingen?