– Det er da ikke særlig behageligt. Jeg tror ikke, der er mange mennesker, der synes, at vores nuværende samfundssituation er så behagelig. Og som it-leder føler jeg jo lidt, at jeg spilder min tid, når man skal bruge så meget krudt på sådanne ting, som er lidt ligegyldige i virkeligheden. Jeg vil hellere bruge tiden på at lave nogle fede it-løsninger, der kommer borgerne til gode. Men vi kommer ikke uden om, at det er noget, vi skal arbejde med og være opmærksomme på. Så kan vi håbe, at det aftager lidt.
Hvilke gode råd kan du give til borgerne på Bornholm, når det handler om deres personlige it-sikkerhed?
– Der er nogle få gode råd. Det vigtigste er nok at bruge 2-faktoridentifikationsmidler som for eksempel MitID, så du har en ekstra sikkerhed, når du skal logge på en tjeneste.
– Dernæst skal man passe på med indholdet i de mails man modtager, særligt på links i mails. For der er faktisk ikke mange rigtige tjenester, der bruger mails mere. I stedet bruger de sikkerpost som for eksempel e-boks. Men det er svært, for de er blevet fantastisk dygtige. Og selv sidder jeg ugentligt med min private e-mail og kan være i tvivl, om det er en ægte e-mail eller ej.
Hvad bruger du tiden på, når du ikke arbejder med it?