Parti inviterer til klimamarch

NOTITS | POLITIK | 19. MAR • 19:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 19. MAR • 19:00

Lørdag foregår arrangementet Folkets Klimamarch rundt om i landet. Lokalt står Enhedslisten Bornholm i spidsen for marchen.

Enhedslisten håber, at mange bornholmere og medlemmer af andre partier vil være med til at sende et klart signal til øens kommende folketingsmedlemmer om, at klima og grøn omstilling skal være højt prioriteret.

– Nu er det folkets tur til at kræve og skabe den nødvendige forandring og til at kræve, at den kommende regering sætter et ambitiøst 2035-mål og handler resolut derefter, siger folketingskandidat Helle Munk-Ravnborg fra Enhedslisten Bornholm.

Marchen starter klokken 13 ved færgeterminalen og slutter på Store Torv i Rønne, hvor der vil blive holdt tale. Ruten er godt halvanden kilometer lang.

Alle er velkomne til at deltage, og arrangørerne opfordrer eventuelle deltagere til at tage skilte, bannere eller instrumenter med for at gøre marchen både synlig og hørbar i bybilledet.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT