Det fortæller Kirsten Mortensen fra foreningen i pressemeddelelse, hvor hun også oplyser, at det inden for de seneste år er tredje gang, det er lykkedes at "lokke" kompagniet til Bornholm, ligesom hun slår fast, at publikum de første to gange var begejstrede for det de så.
Så skal – skal ikke, kan potentielle publikummer nu tænke i forhold til, om det er en forestilling, de skal opsøge, men til gengæld vil vi alle være knivskarpe på dagen netop i forhold til at foretage et valg.
Det er således på selve aftenen for valget til Folketinget, nemlig 24. marts kokken 19.30, forestillingen danser over scenen på Rønne Theater.
Ifølge pressemeddelelsen tager den publikum med på en følelsesmæssig rejse, der rammer lige i hjertet, om seks karakterer, der alle kæmper med kærlighedens uundgåelige spil. Deres liv og følelser flettes tættere og tættere sammen, og til sidst opstår et univers, hvor grænserne mellem kroppe og identiteter udviskes, og kærlighed, fællesskab og håb flyder over.