Jacob nægtede at dø trods voldsom dom fra lægerne

En dag, da Jacob Sten Jensen var ung, sagde hans far: Hvis du i aften beslutter, hvilken uddannelse du vil tage, får du en lejlighed i København. Svaret blev fundet ved et kast med en terning, og trods en kamp undervejs mod dødelig kræft blev han jurist. Efter adskillige karrierespring kom han også til Bornholm med sin bornholmske mand, Carsten.

Jacob Sten Jensen er uddannet jurist, og alene på den baggrund kan han da om nogen redegøre for, at på lov skal man land bygge.

Dertil er han også pinligt bevidst om, at på tilladelser skal man hus bygge, for han blev den 1. september 2021 leder af Byg i Bornholms Regionskommune.

Siden har han kæmpet dels med at løfte, dels med at sænke.

Løftes skulle arbejdstilfredsheden i afdelingen, for ved hans tiltræden lå den på en skala fra 1 til 5 på sølle 1,8, men den er han lykkedes med at få løftet til imponerende 4,2.

Omvendt skulle han gerne sænke sagsbehandlingstiden – for kommunens byggesagsbehandling har i årevis været udskældt for sin langsommelighed. Men nu er han overbevist om, at tiderne med tiden bliver kortere, omend det sker ad omveje. For mens medarbejderne graver sig gennem bunker af gamle sager, stiger sagsbehandlingstiden, eftersom sagerne først registreres, når de afsluttes.

Når de gamle sager er afviklet, vil det hele dog lysne, men Jacob Sten Jensen har også måttet sande, siden han kom til Bornholm fra København og satte sig i den varme stol i sit nye job, at det er en udsat position, og at sådan en ø er et lille samfund, hvor anonymiteten hurtigt kan gå fløjten.

Således havde han ikke været her længe, inden en ham aldeles fremmed kvinde overfusede ham i en dagligvarebutik på grund af de langsommelige sagsbehandlingstider.

Den slags kan naturligvis både overraske og endda føles ubehageligt, men med tanke på, at han i årevis sloges mod en kræftsygdom, som havde bredt sig rundt i kroppen, og som lægerne konkluderede, de ikke kunne gøre noget ved, kan man forestille sig, at der med den kamp også er fulgt en vis robusthed.

Han er fra 1981, født og opvokset i Roskilde, Jacob Sten Jensen. I en familie med far, mor og to sønner, idet han havde en fire år ældre storebror. Skolegangen forløb også dér i domkirkebyen, inklusive gymnasiet, hvorefter han tog et år til Canada som udvekslingsstudent, inspireret af den ældre bror, som havde være på en lignende mission i England, da han havde afsluttet gymnasiet.

– Jeg tænkte, at det var en god idé at gøre noget lignende, for jeg ville gerne styrke både mit franske og mit engelske, så jeg rejste til Vancouver i det vestlige Canada – og det blev det fedeste år nogensinde, siger lederen af Byg.

Slå med terningen

Hjemvendt igen havde han lidt svært ved at beslutte sig til, hvor han nu skulle læse henne, men havde jo altså fået finpudset sin sproglige formåen, både hvad angår engelsk og fransk.

– Og tysk taler jeg også, men det har ikke noget med Canada at gøre, konstaterer han.

Men hvad nu? Han havde talt lidt om forskellige uddannelser, som han overvejede at tilmelde sig, men inden han nåede frem til en endelig konklusion, kom hans far en dag hjem og sagde:

– Jeg har købt en lejlighed inde i København, og den bliver din, hvis du vælger uddannelse i dag, fortæller Jacob Sten Jensen.

– Og jeg kunne vælge mellem økonomi, jura og statskundskab. Det var tre uddannelser, jeg selv havde talt om, men min far skar altså igennem og konkluderede, at nu havde jeg snakket nok.

Den unge mand kunne dog stadig ikke rigtig få taget en beslutning, men det havde faren råd for, idet han umiddelbart kan lyde til at have været inspireret af den berømte bog "Terningemanden" fra 1971 af Luke Reinhardt, hvor en mand beslutter sig for at lade terningerne styre sit liv:

– Jeg fik en terning, og så sagde min far, at 1 og 2 var økonomi, 3 og 4 var jura og 5 og 6 var statskundskab. Jeg slog, fik en 4'er – og så læste jeg jura, siger Jacob Sten Jensen.

Hvordan havde du det med det?

– Det havde jeg det fint med. I dag ville jeg have valgt noget andet, men det er en fin og god uddannelse også i forhold til den baggrund, jeg sidder med i dag.

Og så flyttede du til København?

– Ja, jeg flyttede ind i lejligheden, som min far havde købt på Nørrebro, i 2001 og begyndte at læse jura. Det gjorde jeg i nogle år, indtil jeg valgte at rejse ud igen. Man kan vælge at læse et semester i udlandet, og jeg tog til Prag.

I Tjekkiets hovedstad valgte han at specialisere sig inden for østeuropæisk retskultur.

– Det lyder ret kedeligt, vil jeg indrømme, men det er faktisk ganske spændende, ler han.

Havde du en idé om, hvor det skulle lede hen, eller handlede det simpelthen om, at du havde udlængsel?

– Det var mest drevet af udlængsel. I København havde jeg specialiseret mig i de formueretslige fag, altså skatteret, formueret, obligationsret, alt der har med økonomi at gøre, men jeg har også altid syntes, at Østeuropa var spændende, uden jeg egentlig ved hvorfor, og så var Prag altså hovedlandet at studere deres retskultur i.

Radbruch

Da han returnerede til Danmark, begyndte han også at skrive speciale i retskultur.

– Som den eneste nogensinde i Danmark, siger han og bliver en kende teknisk:

– Det handler om den Radbruchske sætning, som drejer sig om, hvorvidt du kan straffe med tilbagevirkende kraft eller ej.

Gustav Radbruch var socialdemokrat og rigsjustitsminister i Tyskland nogle år i 1920'erne, men dertil fungerede han også som juraprofessor og døde først i 1949. Jacob Sten Jensen forklarer, hvordan man blandt andet brugte Radbruchs lære, da man efter krigen under Nürnbergprocesserne begyndte at dømme mange af topnazisterne i Tyskland med tilbagevirkende kraft.

– Det repræsenterede jo et sammenstød i retskultur, for hvornår er ret ret? Er ret gældende fra nu af eller med tilbagevirkende kraft? Det er der forskellige meninger om. Burde du for eksempel oven over retten eller juraen have en holdning til, om der er en moral eller etik, du skal overholde, uanset hvad loven siger? Sidste gang, den Radbruchske sætning blev anvendt, var mod en østtysk grænsevagt, som under under Den Kolde Krig havde skudt en flygtning på vej hen over muren. Efter murens fald blev han dømt for mord på grund af den handling, siger Jacob Sten Jensen.

– Grænsevagtens argument lød, at sådan var den gældende lov jo, og at det var det, han havde ordre til at gøre, men Radbruchs sætning siger, at over loven ligger en moral og etik, så vagten burde have vidst, at den lov var moralsk forkert og dermed ikke lovlig. Det var på alle leder og kanter et megaspændende emne, og det skrev jeg altså om.

Kan Radbruchs sætning stadig træde i kraft?

– Ja, det kan den godt i den retskultur, vi har i Danmark. Diktatoriske retskulturer, såsom Nazityskland, DDR, Sovjetunionen og lignende plejer ikke at håndhæve den form for ret – der kan du godt få ordre på at skyde en, der flygter hen over en mur. Men ophører diktaturet, risikerer man altså at blive dømt for det.

Udlængslen meldte sig imidlertid igen hos Jacob Sten Jensen – lige inden han afleverede sit speciale. Så han returnerede til Prag, men arbejdede denne gang for den danske ambassade.

– Det gør jeg dog kun i kort tid, så bliver jeg ambassadeattaché i Moskva. Dengang kunne man hoppe ind i systemet i nogle puljer. Bliver man diplomat, er det fire år af gangen, og alle verdens lande er delt ind i i alt 12 kategorier, og er du eksempelvis i London, som er kategori 1, skal du efterfølgende til et kategori 8-12 land, forklarer han.

– Jeg kom lidt ind fra siden, men grundet mine tyskkundskaber, og fordi jeg også havde lært en del tjekkisk under mit første ophold, kunne jeg hoppe ind og først blive ansat lokalt i Tjekkiet, dernæst i Udenrigsministeriet i Moskva, derfra tog vi til Ljubljana i Slovenien og siden til Rom i Italien, hvor jeg så blev ambassadeattaché.

"Vi" dækker over ham selv og hans daværende kæreste, Carsten Morsø Dahl, som han i dag har været sammen med i 20 år og ydermere blev gift med i 2022.

Syg af kræft

Men dengang slog livet pludselig et grimt sving for Jacob Sten Jensen.

– Der skete det, at jeg blev utroligt syg. Jeg fik kræft og var nødt til at opgive attachélivet og rejse tilbage til Danmark, siger han.

Parret returnerede sammen, og Jakob fik en voldsom dom af lægerne.

– Jeg fik at vide, at der ikke rigtig var noget at gøre, siger han.

– Men det nægtede jeg fuldstændig at acceptere, og det første, jeg gjorde, var at ringe til min vejleder på jurastudiet og sige, at nu har jeg brugt så mange år på at læse jura, og jeg har ikke tænkt mig at dø, før jeg er færdig.

Dermed skrev Jacob Sten Jensen sit speciale færdigt fra Rigshospitalet i 2007. Sygdommen var startet som testikelkræft, men havde siden spredt sig først til lymferne og derfra videre, så den også havde sat sig på nogle af organerne.

– Men derfra skete der det, at jeg åbenbart havde en meget voldsom viljestyrke, for jeg knækkede den. Jeg døde jo ikke, siger han, hvilket da også forekommer krystalklart denne dag.

– Og det betød også, at der kom et tidspunkt, da jeg skulle i gang med at søge job igen. Jeg var lidt usikker på, hvor jeg stod henne rent fagligt, så jeg søgte et helt almindeligt juristjob i Hvidovre Kommune, og det var en af de mest skøre jobsamtaler, jeg har været til – for jeg troppede op med et dropstativ, ler han ved tanken og fortsætter:

– Jeg havde ikke seriøst regnet med at få det job. De var noget chokerede over, at jeg kunne finde på det, men de gav mig altså jobbet.

Dermed var han sådan set tilbage på sporet igen og har siden bestridt en række forskellige stillinger.

Men hvornår fik du en raskmelding?

– Den endelige raskmelding fik jeg først i 2013. Men jeg var faktisk færdig med behandlingerne i 2008 og blev også bedømt til at være kræftfri. Men så går der fem år, hvor man går til kontrol hver tredje måned, inden man får en endelig raskmelding.

Hvordan var det at få den?

– Det var da fantastisk, vidunderligt og dejligt, siger Jacob Sten Jensen.

– Men i en vis forstand havde jeg også et meget distanceret forhold til det. På mange måder – og selv den dag i dag – tror jeg aldrig, jeg accepterede, hvor grimt det egentlig var. Så derfor var det også lidt bare at sætte et flueben i en boks, men da havde jeg jo altså også gået i de der fem år og været til kontrol hver tredje måned, hvor de hele tiden sagde, at der ikke var noget, så jeg forventede heller ikke, at der ville være noget.

Men man er vel stadig nervøs hver gang?

– Ja, dét er man!

Jacob Sten Jensen blev den 1. september 2021 leder af Byg i Bornholms Regionskommune. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Videre i systemet

Fra Hvidovre rykkede han til Undervisningsministeriet.

– Der var jeg blandt andet ansvarlig for først institutionslovgivningerne, derunder var jeg med til at skrive Campusloven, som også var relevant for Bornholm, fortæller han, som endvidere blev ministersekretær.

– Både for Tina Nedergaard og Troels Lund Poulsen, siger han.

– Og så begyndte jeg at specialisere mig yderligere inden for indkøb og udbud, altså udbudsret. Så jeg rykkede til Region Sjælland og var som repræsentant derfra med til at skrive EU-forordningen, som blev til Udbudsloven – det var sindssygt spændende.

Men turen gik snart videre til SKI, Staten og Kommunernes Indkøbsservice.

– Hvis du virkelig vil lære noget om indkøbsret og kunne det helt ned i detaljen, så er det der, du skal hen, siger han.

Derfra kom han til Region Hovedstaden og blev chef for dens indkøbsafdeling inden for it, medico – altså, medicinaludstyr – og telefoni, men rejste videre og blev chef for Spar 5, den såkaldte "milliardærklub", som består af de fem rigeste kommuner i Danmark: Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Tårbæk.

– Det er et indkøbsfællesskab, hvor de samler deres indkøbsafdelinger, forklarer Jacob Sten Jensen, som efterfølgende blev chef for indkøb, udbud, it, jura og entreprise på Vestforbrændingen.

– Og så havde jeg lovet min mand, Carsten, at hvis der nogensinde kom lederstillinger på Bornholm, så skulle jeg søge, dem, siger han.

Og nu gætter jeg så på, at Carsten kommer fra Bornholm?

– Ja, det er rigtigt, han er bornholmer. Jeg havde også løbende søgt, hvad der kunne søges, og så blev stillingen som leder af Byg altså slået op, jeg søgte den, og jeg fik den i september 2021.

Hvordan havde du og Carsten mødt hinanden?

– Gennem en fælles bekendt for mange år siden.

Hvor han også boede i København?

– Nej, han boede faktisk på Bornholm dengang, men efterfølgende boede vi de første mange år i København.

Men nu kom du til Byg, og I flyttede til Bornholm, hvordan har det været for dig?

– Vi har jo haft hus på Bornholm i mange år og er kommet her jævnligt. Men skal jeg være 100 procent ærlig, så har det både været en god ting og en chokerende ting. Jeg synes, Bornholm er en fantastisk ø, her er dejligt og utroligt mange skønne ting ved Bornholm – men selv om jeg kendte den, overraskede det mig, hvor lille den rent faktisk er, siger Jacob Sten Jensen.

– Det siger jeg blandt andet på baggrund af, at der var gået, jeg tror tre dage, fra jeg begyndte i Byg og til, at jeg oplevede en mig fuldstændig fremmed dame verbalt overfalde mig i Lidl. Hun konstaterede, at jeg jo var den nye leder af Byg, og hvor skulle jeg dog skamme mig! Det var lidt chokerende, for i København var jeg vant til, at når jeg havde fri, var jeg bare Jacob, ingen anede, hvem jeg var.

Det var første gang, du på den måde i din fritid fik en direkte melding i forhold til, hvad du beskæftigede dig med rent professionelt?

– Præcis. Og jeg oplevede altså, at lige så snart, jeg gik uden for døren, kunne jeg ikke holde fri. Ganske kort tid efter mødte jeg også min egen chef i Jem & Fix, og det var også en overraskelse, for jeg var jo ikke vant til at at se min chef i fritiden iført undertrøje, klukker Jacob Sten Jensen.

– Så der var noget, jeg skulle vænne mig til. Når jeg gik uden for døren, vidste folk lige præcis, hvem jeg var, og hvem jeg boede sammen med, der var ikke noget, der var hemmeligt eller privat på den måde, som jeg havde været vant til. Og det chokerede mig.

Sprang i luften

Er det noget, der har fået dig til at tænke, at nu skulle du da lige tale med Carsten om, om ikke I skulle tage at vende tilbage til København?

– Nej ... jo, jeg har tænkt tanken masser af gange, siger Jacob Sten Jensen.

– Men omvendt kunne jeg jo også godt se på både mig selv og på ham, hvor godt vi fik det både personligt og stressmæssigt af at være kommet hertil. Så selv om jeg i nogle øjeblikke kunne tænke, at det her ville jeg simpelthen ikke mere, så har det aldrig været sådan, at jeg har tænkt, at nu ta'r vi tilbage.

Hvad med dit job, hvordan har det rent professionelt været at komme hertil?

– Jeg vil sige – og med risiko for at fremmane et skrækscenarie – at jeg ikke, da jag sagde ja tak til Byg, var klar over, præcis hvor slemt det stod til i afdelingen. Da jeg træder til, springer alt jo mere eller mindre i luften. Vi havde en medarbejderskare, som var virkelig engageret, men fuldstændig slidt ned. Derfor havde vi også en stor mængde sygemeldinger, og dertil havde vi et erhvervsliv, som var efter mig – der var ikke rigtig helle nogen steder.

– Så det har været noget med at skulle stå i stormen og vide, at det, jeg gjorde, var det rigtige, selv om det gør ondt. Det er jo ikke fedt. når vi ryger nedad på listen i forhold til kommunernes sagsbehandlingstider, men det skyldes jo rent faktisk, at vi gør noget rigtigt, for vi ryger ned, fordi vi får afsluttet gamle sager, som dermed tæller med i statistikken, siger Jacob Sten Jensen.

– Jeg har også fået ballede for, at noget af det første, jeg gjorde, var at lukke dørene til Byg, så man ikke kunne komme lige ind fra gaden, henvende sig personligt og få rådgivning. Men det var, fordi det er umuligt for mig at bygge Byg op, så vi kan servicere Bornholm på den rigtige måde, hvis det hele er braset sammen internt. Derfor besluttede jeg, at vi kun skulle tage imod telefoniske henvendelser, men det var noget af det, som folk blev virkelig tossede over, for hvordan kunne jeg tillade mig det? Men jeg var nødt til at bygge afdelingen op internt for overhovedet at have mulighed for at få den til at fungere.

Arbejdsro, simpelthen?

– Lige præcis. Og så skulle vi råbe politikerne op, udsende pressemeddelelser og så videre, og det gav et kæmpe stormvejr, og at skulle stå i det hele tiden, dét har været hårdt. Men jeg måtte også holde på, at jeg har prøvet det før, og at jeg ved, at det virker.

Og hvis jeg spørger dig, hvordan Byg vil fungere om fem år, hvad er så dit svar?

– Der er jo altid noget, der kan gøres bedre, men forudsat vi stadig har den samme sagsmængde, vil jeg skyde på, at man vil opleve et langt mere smidigt og et langt mere – og jeg er ked af at bruge udtrykket "samarbejdsvilligt", for det synes jeg faktisk, vi allerede er nu rigtig meget – amarbejdsvilligt Byg. Men vores vision er, at vi skal være et Byg, som gerne vil i dialog. Ikke bare være en myndighed, der træffer en afgørelse, men også er i dialog med borgerne for at se, hvordan vi kan understøtte deres behov, siger Jacob Sten Jensen.