Brevkassen: En nøjsom mand fra Rutsker

Når man kan få alt på Bornholm – undtagen et par ordentlige underbukser.

Kære Brevkasse

“Ja, sådan er det at bo på en ø!” sagde min kone, da jeg havde rendt fra Vilhelm Herold til Pilatus for at finde mig et par gode gammeldags fornuftige hvide netunderbukser med gylp og uden ben.

Jeg er en nøjsom mand fra Rutsker, kald mig bare en anakronisme. Jeg behøver ikke underbukser med fallerede tennisspilleres navne i ti centimeter høje versaler tværs henover min runde mave. Og hvor ville det være frås med flotte farvestrålende kunstværker af Oluf Høst på et par underbukser, der blot skal gemmes væk bag mine ensfarvede benklæder. Selve begrebet underbuks indikerer tydeligt, hvor denne beklædningsgenstand befinder sig, og fortæller implicit at disse er afholdt fra almindelig overdreven eksponering. Derfor ser jeg ingen grund til at fravige min hang til netunderbukser, blot fordi man, uvist af hvilken årsag, lukkede manufakturhandlen i Rønne.

Hvorfor i alverden kan jeg få koffeinfri kaffe med havremælk serveret på en guldtallerken af et ungt menneske med en PhD i kaffebrygning på ethvert bornholmsk gadestrøg, når jeg ikke kan opdrive noget så basalt som ujnneboiser uden dikkedarer? Hvad nytter det med kaffe, hvis jeg skal gå med røven bar?

Min kone forstår ikke mit problem. Men i modsætning til kvindeundertøj tjener herreundertøj jo kun ét formål, nemlig at holde herren varm. Som regel er herreundertøj en hel del større end kvinders ditto. Kvinders undertøj er ofte omvendt proportionalt med arealet af hud, der skal dækkes. Herreundertøj derimod er anderledes enkelt konstrueret - jo større røv, jo større underbuks.

Vi bor små 40.000 på Bornholm, hvilket vil sige, at der forefindes omkring 20.000 potentielle herreunderbukseforbrugere. Hvem tager hånd om os? Næh, det er al den såkaldte kvindefrigørelse, ligestilling og MeToo, der er løbet helt af sporet, og nu ser vi de skræmmende resultater.

“Du må da bare købe dine underbukser på nettet,” griner min kone og tilføjer med stor moro, “Det er vel netunderbukser, ikke?”

Det er nemt at gøre sig morsom på andres bekostning, og jeg husker med skræk, da jeg fik bestilt 12 par underbukser i en størrelse, der ikke levnede megen plads til begejstring. De er nu endt som pudseklude, og gør gavn når jeg polerer lysestager.

Det må da være muligt at få tildelt fondsmidler, lokal erhvervsstøttte og udviklingsbistand fra EU til en initiativrig ung og gesjæftig iværksætter, der vil hækle bornholmske herreunderbukser efter en 200 år gammel familieopskrift fra en fiskerfamilie i Tejn.

- med venlig hilsen Buksetrolden

Kære Buksetrold

Førhen var en forretning et sted, hvor du købte det du manglede, når du manglede det - et par træsko, en øloplukker, en hammer, en knap og et par netunderbukser. I dag er en forretning et sted, hvor du køber det, du ikke mangler, når du ingenting mangler - et røgeri i keramik, en solbrille med sugerør, en kop der kan blinke og en stok med hjul.

I dag går vi ind i en butik og tænker: “Jeg savner ingenting. Jeg ser lige om der er noget ligegyldigt, jeg kan spendere mine penge på. Tænk hvis jeg er så heldig, at jeg finder noget, som jeg ikke vidste, at jeg overhovedet ikke har brug for.”

Følg strømmen af turister fra forretning til forretning fyldt med ligegyldige ting, som ingen mangler. Varer som ikke har den fjerneste tilknytning til Bornholm. Varer som turister køber på såvel Mols som Mallorca. Kinesiske overflødigheder med en meget kort livscyklus.

Udbuddet af varer er blevet enormt, og vi er blevet enormt kræsne. Når jeg skal bruge et par sko, skal de være et helt specifikt mærke, en hel speciel model, i en helt speciel farve, med helt specielle snørebånd i størrelse 42 - og dem har de ikke på hylderne i hverken Rønne eller Nexø.

“Vi kan få dem hjem om en uge.”

Men det har jeg slet ikke tid til, når jeg med et tryk på en knap kan få dem bragt til døren til den halve pris. Men bortset fra det synes jeg, at vi skal støtte de lokale erhvervsdrivende. Det er jo trist, når en forretning lukker. Til gengæld er det dejligt at spare penge.

Venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.
Holmsted er opdraget ud fra mottoet: der findes ingen dumme spørgsmål. God fornøjelse.