Idrætsinspektør går på pension: 'Jeg skulle have skiftet branche 10 år før'

Carsten Clemmensen foretog noget af et brancheskifte i 2008, da han som 56-årig gik fra at være privatkundechef og stedfortræder for direktøren i Nordea på Bornholm og til at blive idrætsinspektør for Bornholms Idrætsområder.

– Det skulle jeg have gjort 10 år tidligere, siger Carsten Clemmensen onsdag formiddag på kontoret i Rønne Idrætshal, mens nogle af hans medarbejdere inde i hallen er ved at forberede idrætsinspektørens afskedsreception senere på dagen.

Carsten Clemmensen går efter knap 13 år i jobbet på pension og overlader stillingen til Klaus Rønne Jensen.

– Da jeg blev ansat, sagde jeg til min chef i kommunen, at jeg havde absolut ingen planer om at arbejde længere end, til jeg blev 62. Men det har været sindssygt sjovt det her. Derfor fortsatte jeg, til jeg blev næsten 69, siger Carsten Clemmensen.

38 år i banken

– Det var min fars idé, at jeg skulle være bankmand. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle efter realeksamen. Jeg startede som bankelev på Frederiksberg i 1970. Det blev til 38 fantastiske år, hvor jeg nåede at være 16 forskellige steder.

Carsten Clemmensens 16. og sidste bankjob var i Nordea på Bornholm, som han kom til i 1996. Efter 12 år her skiftede han til Bornholms Idrætsområder.

– Idræt har altid været min helt store interesse, og min kone Kirsten og jeg mødte hinanden i en håndboldklub. Min kone spiller tennis, badminton, ror kajak. Jeg ror selv inrigger, cykler, hjælper lidt til i håndboldklubben. Idrætten har altid været en del af vores tilværelse, så det at få lov til at arbejde professionelt med det, det var en gave, uddyber han.

Skøjtebanen

Carsten Clemmensen fik ellers noget af en opgave at begynde med, da han tiltrådte 1. november 2008.

Kommunen havde fået en stor gave fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat: Penge til en skøjtebane og til at drive den i tre år. Kommunen havde fået pengene, og det var lovet, at skøjtebanen skulle op på Store Torv i Rønne førstkommende vinter.

– Det var en udfordring, det kan jeg godt sige dig. For det er ikke en hyldevare, men det lykkedes jo, siger Carsten Clemmensen, der også erkender, at man i starten ikke havde helt styr på, hvad man havde med at gøre.

– Jeg husker, at udvalgsformand Annelise Molin ved indvielsen i december stod i strålende solskinsvejr med skøjter om halsen, og inde på banen lå der bare en vandpyt, griner han.

Bornholms Idrætsområder kom efter det med at lave is, og i januar 2009 kunne man holde en festlig åbning med modeopvisning og fyrværkeri.

– Der var en fantastisk søgning på banen i de første år, og da skøjtebanen kom, var der pludselig en masse mennesker, der fandt ud af, at der var noget, der hed Bornholms Idrætsområder. Man havde bare rendt rundt på alle de mange fodboldbaner og betragtet det som en selvfølge, at de blev passet og plejet. Men der var i virkeligheden lavet et fantastisk stykke arbejde i mange år.

Banen kan komme op igen

Da pengene fra legatet slap op, lykkedes det i yderligere en årrække at få skøjtebanen etableret takket være sponsorer og reklameskilte på banderne. Det var også noget af en kamp både at få tilladelse til at reklamere på torvet og at skaffe de nødvendige 250.000-300.000 kroner hvert år.

– Skøjtebanen kom op i ni år med et par afbrydelser. Man må nok være ærlig at sige, at interessen for skøjtebanen dalede, og vi brugte mange timer på den. Vi måtte derfor til sidst slå op i banen og sige, at vi ikke havde ressourcer til det.

Skøjtebanen var senest oppe i 2019. Men faktisk har kommunen den stadig liggende på lager, klar til at blive stillet op igen – hvis man i for eksempel Nexø eller Aakirkeby skulle finde ressourcerne til det, siger Carsten Clemmensen.

Plads til forbedringer

Skøjtebanen har således fyldt meget i idrætsinspektørens arbejde, men egentlig er der rigtig meget andet at se til.

– Vi driver 80 procent af de bornholmske idrætsanlæg, men vi får kun 40 procent af de samlede tilskud til idrætsanlæg på Bornholm. Det gør det til en udfordring. Vi er nødt til at hente tæt på en million kroner ind i egenindtægter for at få budgettet til at hænge sammen. Det gør vi ved at leje faciliteterne ud til forskellige arrangementer. Det kan være at leje hallen ud til en teaterforestilling eller en dansegalla. Det kan være at leje stadion ud til en stor hundeudstilling. Alt muligt prøver vi at lave penge på. Vi har også Domen i Allinge, som vi lejer ud.

– Alternativet havde været, at vi skruede vedligeholdelsesniveauet og plejestandarden ned. Det synes jeg ville være synd, for der er plads til forbedringer. Vi kunne gøre det meget bedre, hvis vi havde penge nok, siger Carsten Clemmensen.

Der skal være aktivitet

Man er også begyndt at leje hallerne ud ud til selvorganiserede idrætsudøvere, og det venter Carsten Clemmensen sig meget af, når man kan genoptage det efter coronaen.

– Der er ikke de store penge i det, men vigtigst af alt giver det aktivitet. For det er ingen hemmelighed, at vi har rigeligt med idrætsanlæg på Bornholm, og de ligger alt for ofte ubenyttet hen. Der har man som leder også en forpligtelse til at sørge for, at de bliver brugt, mener han.

En halinspektør var tidligere ofte en håndværker, der kunne gå og lave nogle reparationer selv. I dag handler det mere om at lede en virksomhed, konstaterer Carsten Clemmensen, som er glad for, at han i halinspektørforeningen på landsplan har været med til at etablere uddannelse, som bedre ruster halinspektører til den opgave.

De knappe ressourcer har også ført til effektiviseringer hen ad vejen, og i dag arbejder man som ansat i Bornholms Idrætsområder på alle anlæg. På den måde kan man bruge kræfterne bedre.

Mere idræt

Hvad skal du nu?

– Jeg vil nyde sommeren og have to-tre måneder, hvor jeg slapper af efter 51 år på arbejdsmarkedet. Vi elsker at rejse, og forhåbentlig kan vi komme af sted til Israel i begyndelsen af oktober, hvor vi skal se alle de bibelske steder. Derefter skal jeg til at finde ud af, hvad jeg skal.

– Jeg kommer tilbage til idrætsforeningerne igen. Det kan jeg ikke holde mig fra. Jeg skal til at dyrke noget mere idræt, måske 60+ bordtennis. Det er aldrig for sent at starte på noget nyt, slutter Carsten Clemmensen.

38

Bornholms Idrætsområder står for driften af 38 kommunale idrætsanlæg (idrætshaller, fodboldstadioner med videre) for at være helt nøjagtig – spredt ud over hele Bornholm.

13 medarbejdere står for drift og vedligeholdelse.