– Ja, jeg havde faktisk også tænkt, at jeg ville undersøge, hvordan det så ud på Bornholm. Det har været en af de ting, som jeg ellers frygtede lidt ved at flytte hertil, om det nu også var noget, jeg ville få muligheden for at arbejde med, så det er godt at høre.
– Jeg har altid valgt at gå den autodidakte vej, fordi jeg har aldrig været særlig glad for at gå i skole. Mit arbejdsliv har derfor hele tiden været båret af, hvor livet nu engang førte mig hen. Og så kan man selvfølgelig altid tage lidt småkurser.
– Lige nu er jeg for eksempel ved at uddanne mig til EMS-instruktør, som er en slags fitness- og genoptræningsmaskine. Det er en elektrisk muskelstimulerende dragt, som jeg godt kunne tænke mig at lave noget med herovre. Det er til genoptræning og styrketræning.
Hvor stor er din familie i København?
– Vi er seks søskende i alt. Jeg er opvokset med fire af dem, og to er efterfølgende kommet til som bonussøskende.
Er I tætte?
– Ja, det er vi faktisk. Det var også mine to brødre, som havde Brødre Bageri sammen på et tidspunkt. Nu er min ene bror dog sprunget fra, så nu er det primært Bertram, der kører det.