Henrik hentede René Dif til øen på en onsdag og skabte et brag af en fest

Henrik Hansen købte Nexø Rock Café som 22-årig med forældrenes hjælp. 25 år efter hedder det Hit’en, hvor der skal holdes genåbningsfester uden restriktioner, og det bliver også en 25 års jubilæumsfest. Henrik Hansen kalder sit hverv en livsstil. Han betragter ikke det at eje et diskotek som et job. Han nyder at nusse om det, fylde øl i køleren og senere hen servere dem for festglade mennesker. Han husker bedst, da han hentede René Dif til øen på en onsdag og skabte en brag af en fest. Det er sidenhen blevet en tradition, det med at feste på en onsdag.

Først og fremmest tillykke med dit jubilæum, og med I åbner igen – hvordan har du det?

– Det er selvfølgelig fedt. Vi fik jo kun lov til at åbne tre måneder i efteråret. Så det er super fedt, at vi kan åbne igen. Jeg havde ikke regnet med, at det blev nu, men først i marts eller april, at vi måtte åbne igen. Så det er fedt.

Hvordan skal det fejres?

– Vi har splittet fejringen op, så vi tager de unge i denne weekend. Det er hovedsageligt gymnasieklasserne, der skal have en masse billig vodka. Og så tager vi det ældre publikum i næste weekend. Vi ville gerne have holdt begge fester denne weekend. En fredag og en lørdag, men det var ikke muligt med så kort forberedelse. Så det bliver to lørdage i rap.

Du blev ejer af Nexø Rock Café som 22 årig – hvorfor blev du ejer i første omgang?

– Det var sammen med mine forældre, der købte bygningen. Jeg kunne ikke låne penge nok til det dengang. Men så købte jeg dem ud fire år efter, men jeg overtog driften som 22-årig.

– Det kom sig af, at min far havde et Tuborg-depot dengang, og så kørte jeg som sælger for ham. Jeg kørte ned på cafeen, og der stod et skilt, der sagde, at de solgte. Det udviste jeg lidt interesse for, og da jeg kom tilbage, havde de allerede ringet til min far for at tilbyde ham stedet. Og så vi købte det.

Hvad husker du bedst fra dine 25 år i spidsen?

– Første juledag. Det er en superfed dag, for så kommer alle de 'gamle', lokale hjem. Også juleaften for den sags skyld. Der havde vi også åbent engang. Det var også hyggeligt, for dem der kom, var dem der også kom for 10 år siden og 20 år siden. De kom alle sammen i juledagene. Det er lige pludselig en masse årgange vi samler, både fætre og onkler, og det er fedt at se.

Er der en særlig episode?

– Pyha, der har været så mange fester. Der har været over 2.000 fester. Men der er måske den enkelte gang, hvor jeg fik René Dif herovre som gæste-DJ på en onsdag for 18-19 år siden. Det betalte jeg 25.000 kroner for, og folk syntes, jeg var tosset. Men vi havde 350-400 gæster og god omsætning den aften. Sidenhen har vi holdt åbent hver onsdag i uge 30, det er blevet en tradition. En sjov historie er, at der kommer turister hvert år, der ved, at Hit’en har åbent hver onsdag i uge 30.

– Men det fede var jo, at jeg fik ret i, at det var en god idé at få Rene Dif til Hit’en på en onsdag. Man skal ikke rose sig selv, men jeg har nok altid været god til at tænke lidt skævt og komme på sjove ideer, så man kan tjene penge i den her branche.

Hvordan ser mandag ud for dig? En hverdag i det hele taget?

– Jeg har fuldtidsjob ved siden af. Jeg er smed. Men det fylder en del, at have diskotek. Jeg bruger måske 15 timer om ugen i snit på det, men det er jo interessetimer. Vi bor jo i samme bygning som diskoteket, så det er ikke et arbejde for mig. Timerne går med at fylde øl i køleren, reparere ting og rense fadølsanlæg. Det er ikke et arbejde, det er en livsstil. Jeg kan godt lide at gå og rode med det.

Er det en café, klub, bar eller et diskotek?

– Det er et diskotek. I de første 14 år kørte vi det både som café og diskotek. Vi havde åbent i hverdagen med fadøl og pizza og fodbold på skærmen. Men cafeen lukkede vi ned i 2010 efter finanskrisen. Nu har vi kun åbent to-tre gange om måneden, og så har vi fuldtidsjob ved siden af.

Drikker man selv meget som ejer af et ”diskotek”?

– Nej, ikke når der er åbent, for der har man ikke tid til det om dagen og aftenen. Men tidligere blev søndag oftest en fest for personale i branchen – der havde vi tid til det. Der blev der ofte en lille intern fest for personale og så videre. Men når du står bag baren, så er du ikke fuld. Det er der ikke tid til.

Hvad har ændret sig i branchen på 25 år?

– Hmm, de unge forlader øen meget hurtigere, så det er lidt sværere at køre et diskotek fuldtid. Folk begyndt at gå lidt tidligere i byen. Det har måske også været, fordi vi nu har åbent få gange, men klokken 21, når vi åbner, så er der kø ude foran. Til gengæld går de hjem klokken 3 og ikke klokken 5.

– Jeg synes, de unge opfører sig lige så pænt, som de plejer. Der er altid nogle idioter, og det var der også for 25 år siden.

– Der er heller ikke så mange stoffer for tiden. Men det er lidt ujævnt med det. Der er perioder, hvor der er mange i omløb og andre perioder, hvor der ikke er noget.

Hvor længe bliver du ved?

– Det er svært at sige. Det ved jeg faktisk ikke. Nu er min knægt begyndt at være bartender, så han skal måske have muligheden for at se, om det er noget for ham. Jeg er der ikke om 10 år. Det ved jeg, men det kan være bygningen stadig er der og måske i familiens eje. Det er ikke til at sige endnu.