Har corona haft en indvirkning på den problematik?
– Vi har desværre måttet holde lukket for træning under corona. Dog forsøgte vi med udendørstræning, men vi oplevede desværre også, at flere børn og familier faldt fra på grund af vejret, karantæne og så videre. Da vi åbnede op igen i foråret, var vi derfor kun en lille gruppe tilbage, så vi håber, at vi igen får nogle flere børn efter sommerferien.
Et barns overvægt bunder vel ofte i en form for mistrivsel, hvordan tackler man den udfordring, når man træner børnene?
– Vi starter hver træning med at tale om, hvorfor vi er sammen her hos Fit For Kids, og hvad vi har lavet af aktiviteter, siden vi sidst mødtes. Vi instruktører sørger for, at vi leger og slutter af med noget boldspil, så vi slutter træningen på en god måde. Derudover har vi pokaler til "ugens fighter" og "en god ven" hver lørdag, som de holder af at vinde. Vi prøver at gøre træningen så positiv som mulig.
Hvad er det bedste ved at være teamleder?