Forsker vil hjælpe bornholmerne med spørgsmål om energiøen

Forsker vil hjælpe bornholmerne med spørgsmål om energiøen
Kristian Holst Kristiansens arbejde skal gøre det lettere for bornholmerne at forstå, hvad energiøen betyder for dem. Foto: Søren Strandman-Møller
DAGENS NAVN | ABONNENT | 23. MAJ 2024 • 05:30
DAGENS NAVN | ABONNENT
23. MAJ 2024 • 05:30

Dårlig kommunikation har skabt usikkerhed i befolkningen. Det viser de første dele af Kristian Holst Kristiansens forskning.

Hvad er det helt præcist, du laver på Bornholm?

– Jeg undersøger først og fremmest den offentlige kontrovers om Energiø Bornholm og Power-to-X.

Hvilken form for skepsis er der, når du taler med bornholmerne om energiøen?

– Det er meget svært at generalisere, for modstand mod energiøen og Power-to-X er sjælden helt overordnet i forhold til, hvad jeg har erfaret.

– Der er en utilfredshed med, hvordan borgerinddragelsen hidtil har været. Der har været nogle borgermøder, hvor der er kommet folk i jakkesæt, som har overleveret nogle informationer.

– Det har samtidig været begrænset, hvilke muligheder der har været for dialog og at få svar på nogle af de spørgsmål, de ikke har fået svar på endnu.

– Og så er der i forhold til de høringer, der har været, mangel på respons på høringssvarene. Så der er udtrykt en utilfredshed og bekymring i forhold til, hvordan borgerinddragelsen hidtil har fundet sted. Borgerne har heller ikke en følelse af at vide, hvordan Energiø Bornholm kommer til at påvirke deres liv.

Giver utilfredsheden mening?

– Ja, det synes jeg. Der har været en oplevelse af, at dem, der har overleveret informationen, ikke har haft en indsigt i de lokale forhold og for dem, der bor i området. Der er et problem i forhold til kompensationen i forbindelse med energiøen. Nogle borgere bliver enten eksproprieret eller får kompensation, men det er ikke afgjort endnu, og det er med til at skabe utilfredshed. Der er også dem, som bor lidt udenfor det område, hvor transformatorstationen skal placeres. De får ikke nogen kompensation, hvilket også er med til at skabe utilfredshed.

Hvad er det helt præcist, de berørte borgere ønsker at få at vide?

– De føler frustration over ikke at vide, hvornår sagen bliver afgjort, og hvor meget de kan få i erstatning. Det er et spørgsmål, der fylder rigtig meget og er med til at skabe borgermodstanden. De berørte er også bekymrede i forhold til, hvad det betyder for deres huses værdi. Andre er bekymrede for Bornholms identitet; om det passer ind i det bornholmske samfund, hvad det betyder for turismen og landidyllen. Bliver den spoleret af det her, og skal Bornholm have mere industri.

Hvilke andre forbehold gør sig gældende blandt de skeptiske?

– Der skal produceres brint i forbindelse med energiøen, og der spørger borgerne ind til, hvor man kan placere en stor kemiindustri til produktionen af brint, og om de skal bo i nærheden af den. Det er en risikovirksomhed, men jeg er sikker på, at man har de bedste eksperter på sagen. Spørgsmålet om sikkerhedsfaktoren betyder også noget. Nogle er bekymrede for, om Bornholm kan blive et strategisk mål for Rusland. Hvis man tager sabotagen af Nord Stream; den sidder fortsat frisk i erindringen hos mange mennesker. De er bange for, om situationen kan gentages, hvis man bygger sådan et stort anlæg. Især den ældre generation, der selv har oplevet det eller har forældre og bedsteforældre, som oplevede det i forhold til anden verdenskrig og Ruslands invasion af Bornholm.

Hvordan forholder de kritiske bornholmere sig til myndighederne?

– Der er nogen, der siger, at de ikke har tillid til kommunen og til lokalpolitikerne, og at der mangler transparens i de beslutninger, der bliver taget. Der er rigtig mange, som føler, at de ikke har fået den hele historie i forhold til, hvad planerne er, og hvor stort det bliver.

– Der er mistillid til regeringen, kommunalpolitikerne og beslutningstagerne, samt en mangel på viden og gennemsigtighed i forhold til beslutningsprocesserne.

Hvilke forskelle er der på de grupper af de mennesker, du møder, i forhold til hvem der er skeptikere, og hvem der er tilhængere?

– Der er jo nogle, der ikke har noget imod projektet som sådan og tænker, det sikkert er en meget god idé, og at vi har brug for arbejdspladserne; vi har brug for den grønne omstilling.

– Når jeg taler med industrisiden som eksempelvis Rønne Havn, er der primært mere positivt stemt; at vi har en erhvervsmæssig mulighed og mulighed for at styrke økonomien med nye arbejdspladser og tilflyttere. Så er der andre, der har de bekymringer, jeg har fortalt om.

Hvad vil kunne styrke din forskning, og hvem kunne du godt tænke dig at tale med?

– Jeg er først og fremmest interesseret i at finde ud af, hvad der er af bekymringer hos borgerne, og hvad der er på spil.

– Men jeg er også interesseret i at finde almindelige mennesker, der er positivt stemt overfor projektet, men dem har jeg lidt svært ved at finde.

– Jeg er ligeledes interesseret i at høre industriens bekymringer og dem, der kan se fordele i projektet. Man skal bruge en del vand til det her, og er det muligt i forhold til spildevand. Men også hvilke muligheder og begrænsninger for, hvordan man kan udnytte den varme, der bliver af overskud fra produktionen. Her skal jeg også have fat i BEOF.

Kristian Holst Kristiansen vil gerne have flere bornholmere i tale – det gælder både privatpersoner og virksomheder. Alle kan kontakte ham på khk@dbigroup.dk

Så hvis du har noget på hjerte angående energiøen og Power-t-X, vil han meget gerne høre fra dig.

Hans ambition at kunne bruge sin ph.d. i forhold til at kunne indgå i en dialog med kommunen og Rønne Havn om, hvad man kan gøre bedre angående borgerinddragelse. Målet er også at producere en håndbog, der kan hjælpe kommuner og virksomheder til bedre kommunikation med borgerne, når det kommer til Power-to-X-projekter i lokalområdet.

Kristian Holst Kristiansen

28 år gammel

Gennemfører en erhvervs-ph.d. om Power-t-X og Energiø Bornholm. Her undersøger han, hvordan Bornholms Regionskommune, Folketinget og virksomheder har gjort i forhold til at inddrage borgerne i området, og hvad de kunne gøre bedre for at skabe større forståelse hos bornholmerne.