Robot spiller hovedrolle i forestilling

Robot spiller hovedrolle i forestilling
Forestilligen 'Data data - computerens historie' spiller den 23. oktober. Pressefoto
NOTITS | 17. OKT 2024 • 16:30
NOTITS
17. OKT 2024 • 16:30

Årets mest vedkommende, tankevækkende, underholdende og forrygende visuelle familieforestilling.

Sådan karakteriserer Teaterforeningen Bornholm forestillingen 'Data data - computerens historie' på Rønne Theater i næste uge.

Det er Ditte Ylva Olsen og Stine Q. Pagh fra Teater Fantast, der har skabt denne nye og underholdende forestilling i samarbejde med computereksperter og professorer fra DTU, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Med musik, sang, dukker og robotter tages publikum med gennem computerens historie fra stenalderens første tal over 1800-tallets første programmør, Ada Lovelace, forbi Bill Gates, Steve Jobs og helt op til Mark Zuckerberg, overvågning, robotter, kunstig intelligens (AI) og Tik Tok."

Teaterforeningen Bornholm fortæller videre, at der er tale om en forestilling for alle - både store og små. Samtidig kan man for første gang opleve, at en robot spiller en af hovedrollerne på det mere end 200 år gamle teater.

Efter forestillingen vil der være et lille foredrag med robotspecialisten Sebastian Ray Mason fra DTU, der vil fremvise robotten "Pebber", som deltager i forestillingen, der spiller onsdag den 23. oktober.

FÅ ABONNEMENT