Flygtede fra militærdiktaturet i Chile - nu skal barnebarn undersøge sikkerhed på Bornholm

Flygtede fra militærdiktaturet i Chile - nu skal barnebarn undersøge sikkerhed på Bornholm
Er vi klar til store kriser på Bornholm? Det skal Gabriela bruge hjælp til at undersøge
DAGENS NAVN | 7. APR • 05:30
DAGENS NAVN | 7. APR • 05:30

Hvordan er vi rustet til kriser her på øen? Det skal beredskabet have svar på. Med hjælp fra en stor undersøgelse af Gabriela Silva. 

Hvordan er du havnet her på Bornholm?

– Jeg er her, fordi jeg skal færdiggøre min uddannelse. Oprindeligt er jeg uddannet som specieltekniker i risikoforebyggelse. Det gav mig adgang til min nuværende uddannelse, som hedder katastrofe- og risikomanagement. Jeg havde mit eksamensbevis fra Chile, og så søgte jeg til Danmark. Mit mål er færdiggøre uddannelsen her.

Hvordan kan være, du rejste til Danmark for at færdiggøre din uddannelse?

– Jeg kender til Danmark, fordi min morfar flygtede og blev sendt hertil med tre af sine seks børn på grund af diktaturet i Chile i 80'erne. Danmark tog imod mange mennesker - blandt andet min morfar og hans tre yngste børn, men vores familie blev samtidig skilt ad. Min mormor blev i Chile sammen med de tre ældste børn. Min mor var én af dem.

Hvad går din uddannelse ud på?

– Der er to retninger – den ene er sikkerhed og sikring, som fokuserer på it-verdenen, cybersikkerhed og security. Den anden retning handler som kriseledelse og beredskab. Det drejer sig om, hvordan man håndterer kriser og hændelser på en effektiv måde. Min begrundelse for at vælge den retning var, at jeg er fra Chile, og der har vi alle mulige slags naturkatastrofer. Så hvis jeg skulle tilbage til mit land og hjælpe med at håndtere kriser, så var det her den helt rigtige retning for at kunne gøre det på bedst mulig vis.

Hvad er forklaringen på, at du skal gøre dit bachelorprojekt færdigt på Bornholm?

– På grund af den retning af beredskab, jeg har valgt, har jeg også læst meget om Danmarks historie. Da jeg læste om Bornholm blev jeg meget fascineret af robustheden her på øen; at befolkningen kom over sådan en hård periode efter at have været besat af Sovjetunionen. Så jeg gav mig til at undersøge, hvordan den nuværende situation i Ukraine påvirker stedet; bliver bornholmerne bekymrede for, om noget lignende kan ske igen? Det vækkede mange tanker og undren, for jeg ved fra Chile, at sådan nogle situationer sidder hårdt i familier, og det smitter faktisk ned gennem generationerne.

Hvad gjorde du så?

– Jeg kontaktede Louise Lyng Bojesen og Klaus Rønne Jensen fra kommunen for at høre, om jeg kunne bidrage med noget her i forbindelse med mit bachelorprojekt. Der er flere aspekter i mit valg om at skrive om Bornholm. Det, der fik mig til at låse mig fast på Bornholm, var, at man havde brug for indsigt i de her tanker. De to sagde, det var helt perfekt, fordi de havde aldrig undersøgt noget på det her felt.

Hvad gør Bornholm særlig i forhold til de udfordringer?

– Det handler også om den geografiske isolation. Alt afhænger af, at man får forsyninger med færgen. Hvis der sker en krise, er man ekstra påvirket og sårbar her. Så hvis jeg skulle bo på Bornholm, ville det være noget, der havde indflydelse på mig. Det er med til, at jeg undersøger, hvor forberedte bornholmerne er på en krise, og hvad der motiverer dem til at kunne håndtere en krise, hvis den skulle opstå.

Hvordan kan man hjælpe med at give bornholmerne mere viden om kriser, og hvordan de skal tackles?

– Ved at deltage i mit projekt kan man hjælpe med at give Bornholms Beredskab indsigt i og en idé om, hvordan bornholmerne er forberedt på kriser, og hvordan de helst vil støttes i sådanne situationer. Det giver også beredskabet mulighed for at forberede sig på kriser. Det vil være godt gennem min undersøgelse at bidrage med at få folk til at reflektere over, hvor godt forberedte de er. Der er mange spørgsmål og forhold – hvis man har dyr, børn og situationen for ældre. Det handler også om hjemmeberedskab, der bør en husstands kunne klare sig i mindst 72 timer. Men selvom det er kommunikeret ud, er det ikke mange, der faktisk har forberedt sig på det endnu. Det betyder noget, hvordan man forstår sin rolle i beredskabet.

Hvad laver du, når du ikke undersøger kriseforberedelse?

– Jeg har nogle vagter i Parken. Der er jeg tjener og arbejder i VIP-lokalerne. Jeg kan godt lide at bruge tid med mine veninder og danse og synge. Og så er jeg i gang med at lære at spille guitar. Men jeg fokuserer mest på min uddannelse. Det er min vigtigste prioritet i livet, så jeg kan få det job, jeg gerne vil have. Man kan også godt blive lidt træt af at være studerende og ikke have råd til ekstra.

Hvordan vil du helt konkret gerne have hjælp til at få gennemført dit projekt?

– Jeg håber, at bornholmerne vil være med til at udfylde et spørgeskema, så jeg har data til at lave en grundig undersøgelse.

Hvordan har det indtil videre været at være på Bornholm?

– Folk er så søde og åbne herovre – jeg var eksempelvis på vej i Netto, og mange sagde hej til mig. Sådan er det ikke i København.

Sådan hjælper du Gabriela

Hvis man vil hjælpe Gabriela Silva med at kunne lave et grundigt og brugbart resultat, vil hun gerne have, at man sender en mail til 10399698@kp.dk. Så kvitterer hun med et spørgeskema, der skal udfyldes senest den 27. april. Det er et onlineskema.

 

Gabriela Silva

30 år gammel

Har været syv år i Danmark

Er ved at tage en uddannelse i katastrofe- og risikomanagement

Gennemfører lige nu en undersøgelse på Bornholm om, hvordan vi er forberedte på kriser

 

Gabriela Silva krydser fingre for, at så mange som muligt svarer på hendes undsersøgelse, så hun får et godt grundlag for sin analyse. Privatfoto

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT