– Vi kommer med input til kommunen og de forskellige politiske partier, og vi arbejder med de problemer, folk har, når de flytter til Bornholm. Vi har forskellige grupper. Flygtninge har andre problemer end borgere fra Europa, som har andre problemer end internationale tilflyttere, men det drejer sig faktisk næsten altid om cpr-nummer, bolig og arbejde, at få styr på de tre ting. Vores opgave er at samle problemerne op og overveje, tænke over og snakke om, hvordan man kan løse dem. Rådet kan ikke løse dem, og jeg tror heller ikke, lokalpolitikerne kan løse dem, for det er systemet, der fungerer på den måde. Det handler om at gøre det nemmere, så vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan lave et register, hvor folk finder svar på de spørgsmål. Måske er der også en mulighed for kommunen, når der kommer meget specialiserede tilflyttere. Jeg kender nogle indvandrere her på øen, som har virkelig høj kvalifikation, men de arbejder måske med at køre aviser ud. Der er store kapaciteter, der ikke bliver brugt. I rådet prøver vi at finde ud af, hvad vi kan gøre på de områder.
Hvorfor har du sagt ja til at blive formand?
– Jeg var næstformand før. Jeg synes, det er vigtigt, at rådet kører videre. Vi har tabt nogle medlemmer, og i mine øjne var det ikke en god idé, at en helt ny kom ind og skulle være formand, for så starter det forfra. Jeg synes, rådet er en god idé, så derfor sagde jeg ja.
Hvordan kom du selv til Bornholm?
– Min mormor var dansker, og hun boede i Tejn i 1990'erne. Jeg har besøgt hende, og det fortsatte, og i 25 år var jeg turist her på øen, indtil min familie og jeg blev enige om, at det var nok med at rejse frem og tilbage mellem München og Bornholm, og så flyttede vi. Det var i 2017.