En sød og livsklog mor

Bjarni Åkesson Filholm skriver mindeord om sin mor, Sonja Åkesson Filholm, som døde onsdag morgen den 10. juli.

Da Gud delte forældre ud til menneskenes børn, så stod min bror og jeg i første række. Vi fik en sød og livsklog mor, som altid var der for os to brødre.

Hun blev født i 1926 på Færøerne i en lille bygd, som hedder Tvøroyri. Hun havde en svensk far og en færøsk mor, som ulykkeligvis døde, da min mor var fem år gammel. Det var et hårdt slag for en lille pige.

Som om det ikke var nok, så blev hendes svenske far alvorligt syg, og den lille Sonja blev sat i pleje hos en god og kærlig bondefamilie i bygden.

Hendes far blev heldigvis rask igen, og Sonja voksede op under hans omsorgsfulde vinger og blev et harmonisk menneske med et lyst sind. Senere fik hun en halvsøster, Augusta som hun var meget glad for.

Sonja mødte vores far på Færøerne i 1950. Han var dansk og nyuddannet ingeniør og var ansat af Det Færøske Lagting til at føre tilsyn med byggeri af en stor dæmning og forskellige havnearbejder på Færøerne. Min mor og far blev gift i Tórshavn i 1951

De boede på Færøerne indtil 1955, hvorefter de flyttede til Danmark, Hjørring, Aalborg og til sidst til Bornholm i 1959, hvor de blev boende.

Min mor fungerede som en afholdt skolelærerinde på Åvangsskolen i Rønne i mange år.

Min far døde i 2016, og min mor blev boende i deres hus, indtil hun kom på plejehjem på Snorrebakken i 2022.

Jeg husker min mor som et sødt, kærligt og omsorgsfuldt væsen, som var klog på mange ting i livet.

Jeg kunne snakke med min mor om både musik, litteratur og ikke mindst astronomi, som havde hendes interesse i alle de år, jeg kan huske tilbage.

Min kone og mine børn har også haft god gavn af at snakke med min livskloge mor om alskens forskellige emner.

Hun var også glad for og yderst interesseret i sine børnebørns ve og vel.

Min mor var religiøs på sin egen smukke og enkle måde. Hun forestillede sig Gud og Jesus meget bogstaveligt. Jeg husker, at hun engang fortalte mig, at Gud blev ked af det, hvis man snød og ikke sagde sandheden.

Nu må jeg og den øvrige familie tage den sidste afsked. Det gør vi i sikker forvisning om, at Gud i sit Himmerige nok skal tage godt imod vores omsorgsfulde mor.