En hyldest til Karsten Hansen og hans særlige virke i Gudhjem

Uden familien Hansen, havde Baltisk Filmfestival ikke været den store succes, skriver Hanne Nimskov.

Hanne Nimskov, Svaneke, skriver mindeord om Karsten Hansen:

Købmand Karsten Hansen var et helt særligt menneske, som jeg og mange andre skylder en stor tak for hans rare og venlige måde at være på. For Karsten Hansen var først og fremmest af den gamle skole som købmand, og det betød, at han tog ordet service meget alvorligt. Men det var også ret grundlæggende for Karsten Hansen som menneske at opføre sig imødekommende og ikke mindst, hjælpsomt. Især det sidste, blev klart Karsten Hansens mellemnavn – hjælpsom.

Jeg lærte Karsten og hans lige så rare og venlige hustru, Ruth, ret godt at kende, da Baltisk Filmfestival gjorde sin entré i Gudhjem tilbage i 1990, hvor Baltisk Mediecenter de næste mange år og frem til 2000 – hyrede Kino Gudhjem ind til at vise de mange dokumentarfilm.

Døgnet rundt

Her mødte jeg også resten af familien i form af Glenn, Kurt og Henrik – Karsten og Ruths pragtfulde og lige så hjælpsomme sønner.

For ud over at være købmand, havde Karsten og familien tillige overtaget Kino Gudhjem, denne perle af en skøn gammel biograf, som dannede rammen og centrum for vores Baltiske Filmfestival en uge i maj måned.

Karsten og familien havde ligeledes nogle værelser til udlejning i Købmandsgården, som vi også lejede, og hvor vi i stueetagen etablerede et sekretariat, som blev filmfestivalens hjerte og kontor. I alle årene hvor vi var hos Karsten og Ruth, oplevede jeg og resten af holdet bag filmfestivalen, at hele familien Hansen, praktisk talt – stod på hovedet for at hjælpe og servicere os – ja, faktisk døgnet rundt, 24-7.

Jeg stod adskillige gange med gæster til filmfestivalen, der var blevet forsinket, hvor klokken var langt over midnat og med en stakkels gæst, der havde brug for hjælp – og vupti der stod Karsten og Ruth og trådte til! De hjalp gæsten med både det ene og det andet, der var aldrig et nej, men altid et JA, den klarer jeg, fra Karsten og Ruth.

Når gæsten ved en sen ankomst havde glemt sin tandpasta – så gik Karsten ind i sin ellers for længst lukkede købmandsbutik og hentede en tube tandpasta og sagde, da han gav den til festivalgæsten: "Du kan bare betale i morgen".

De stillede op

Jeg har tit tænkt på, hvornår Karsten og hans altid opofrende og hjælpsomme familie egentlig fik sovet, når vi afholdt Baltisk Filmfestival.

For de var altid i gang – både i købmandsbutikken, i biografen, i ferielejlighederne, kørte ud med varer osv. Fuldstændig fantastisk familie – og uden familien Hansen, havde Baltisk Filmfestival ikke været den store succes, den rent faktisk blev, fordi vi havde Karsten og hans særlige familie i ryggen. Baltisk Filmfestival samarbejdede med Det Danske Filminstitut, og mange af de ansatte der kom ligeledes til at holde meget af Karsten og hans familie og deres helt særlige måde at være på. Familien Hansen stillede bare op og bar os så at sige igennem filmfestivalens uge.

Og når filmfestivalen var slut, blev der ryddet op – igen stillede familien Hansen op. Nu blev Kino Gudhjem atter omstillet til at vise spillefilm – sommeren stod for døren, turisterne kom og fyldte byen – og Karsten og familien var stadig i gang i deres familievirksomhed.

Gode oplevelser

Når vi senere på året mødtes – det var som regel i biografen eller i deres købmandsbutik, snakkede vi altid muntert om alle de mange oplevelser, der opstod igennem sådan en hektisk filmfestivaluge.

Karsten havde let til smil – og vi stod tit og grinede sammen over en eller anden sjov detalje, som for eksempel den russiske filminstruktør, der sov med sin filmrulle under hovedpuden, og som nærmest ikke ville udlevere den til Henrik, den yngste af Karstens sønner, der var filmoperatør. For den russiske filminstruktør var meget bange for at miste sin dyrebare film. Men som Karsten sagde: "De stakkels russere er jo så fattige, så man forstår jo godt, at manden er bange om sin dyre filmrulle".

Karsten havde et stort hjerte for andre mennesker – det var vi mange, der mærkede – også gæsterne på filmfestivalen.

Jeg er meget taknemlig for at have kendt det rare og omsorgsfulde menneske, som Karsten vitterligt var.

Æret være Karsten Hansens minde.