Dystre krigsminder, sultne løver og kødædende planter ved Dueodde.

Weekendens vandretur går til Dueodde, som gemmer på spændende dyreliv og historie tilbage fra 2. verdenskrig.

Dueodde er blevet udnævnt til en af verdens bedste badestrande. Sandet er også så fint, at det knirker, når man går på det.

Det blev i middelalderen også anvendt som sand i danske kirkers timeglas. Hele sommeren er stranden når solen skinner fyldt med glade badegæster. Kun meget få af dem ved, at der i den nærliggende fyrreskov findes dystre tyske krigsminder fra 2. Verdenskrig, rovgriske løver, farlige ulve og små kødædende planter mellem Dueoddes høje klitter.

Dueodde Fyr er 45 meter højt og Nordeuropas højeste.

Forklaringen på indledningen

De tyske krigsminder er to store bunkersanlæg, der hver skulle have to 16 lange kanoner på 16 meter med en diameter på 38 centimeter og en rækkevidde på 55 kilometer.

Kanonerne kom aldrig til Bornholm, men de grå betonanlæg findes stadig skjulte inde fyrreskoven. Løverne er ikke rigtige løver, bare et lille insekt med navnet myreløve, hvis larver laver små tragte i sandet til fangst af myrer. Mens ulvene er nogle rovgriske biulve, der fodrer deres dronninger med andre bier. Deres bo ses som små huller i skrænten mellem fyrreskoven og klitterne. Mellem de høje klitter er der sumpede lavninger med sjældne panter. Blandt andet rundbladet soldug der fanger og spiser insekter som et supplement til livet i det næringsfattige miljø.

Gangbroen til stranden for enden af Skrokkegårds vej ved Dueodde.

På udflugt til Dueodde

For at skåne klitterne for slid er der anlagt to gangbroer af træ gennem klitterne til stranden.

Den lange er på 800 meter findes for enden af Fyrvej ved kiosken og restaurationen. En kortere og nemmere vej til stranden kan ske ad en gangbro på 200 meter. Sidstnævnte findes på Skrokkegårdsvej, én sidevej oppe fra landevejen. Der er en parkeringsplads efter Campingpladsen.

Kanonstillingerne uden kanoner i fyrreskoven er fra 2. Verdenskrig.

Kanonerne der aldrig kom

Kører man ned ad Skrokkegårdsvej, kommer der kort efter to mindre sideveje på begge sider af vejen. Hver vej fører hen til de grå dystre bunkers anlæg.

Der er ingen skilte. Sidevejen til højre er kortest. Midt i anlægget mangler både kanontårnet og de lange kanoner, der kunne kontrollere Østersøen syd for Bornholm, da tyskerne i det besatte Polen havde opført lignede. Den tyske besættelsesmagt begyndte at bygge dem i september 1940, men pludselig stoppede arbejdet og de to kanoner blev sendt til Hanstholm. Hitler mente ikke at truslen kom fra øst, men fra vest og startede med anlæg af den såkaldt Atlantvold fra Nordkap i Norge til Spanien i Syd.

De to bornholmske kanoner kom aldrig til Hanstholm, men til kajen på Esbjerg Havn. Der lå de også efter krigen, i dag er den ene udstillet på Krigsmuseet i København.

Soldug er en kødædende lille plante der fanger og spiser insekter.

Kødædende planter

Tilbage på Skrokkegårdsvej køres til højre og ud til kysten. For enden af vejen findes en lille parkerings plads, kort efter begynder den korte gangbro til stranden.

Broen fører over sumpede vandhuller med pilekrat og mange kvækkende strandtudser hele foråret. På begge sider af broen voksen en lille rød plante med gule fedtede blade. Det er rundbladet soldug der lokker insekter med sin gule farve. Derefter bliver de klistret fast og kort efter lukker bladet sig om kræet der bliver opløst af plantens enzymer.

På den brede strand ligger der ofte ”strandende” fyrretræer.

Dueoddes fine sand

Når sandet ved Dueodde er så hvidt at det næsten blænder skyldes det et meget stort indhold af hvide kvartskorn.

Gennem tusindvis af år er de af bølgerne hvirvlet rundt på havets bund og bliver til flyvesand, der skyller op på stranden og laver små klitter. Den ene efter den anden, nogle endda 20 meter høje og sandflugten er der endnu. Nogle af klitterne flytter sig stadig efter vinden, men efter plantningen af fyrreskoven midt i 1800 stoppede områdets sandflugt.

Ude ved stranden er der sikkert mange badegæster. På afstand kan man se Dueodde Fyr over de høje klitter. Det er 47 meter højt og bliver kaldt Nordeuropas højeste fyr. Der ligger ikke meget tang på stranden, bortset fra steder med pålandsvind og der er heller ikke mange muslinger. Måske nogle små blåmuslinger og hvide muslinger. Efter stormvejr kan der drive amputerede træer på land. Hvor de ligger tilsandede som små dramatiske skulpturer med rester af tovværk og fiskenet.

Bag de nøgne ben på menneskerne ved stranden flyver der sikkert store flokke af langbenede vadefugle på træk langs kysten.

En fjeldvåge flyver langs kysten mod syd.

En flok trækkende bramgæs ved Dueodde.

Fugletræk ved Dueodde

Den sydligste spids af Bornholm er kendt for sit store fugletræk om efteråret. Når de nordiske fugle trækker hen over de høje klitter må de næsten ligne et stivnet hav.

I august trækker svaler og mursejleren sydpå. Samt store flokke af sommerfugle. September er måneden for hvide vipstjerter, skovpibere og oktober er for bogfinker. Der kan også trække mange rovfugle. Musvåger, fjeldvåger, høge og glenter. Hele efteråret trækker flokke af gæs, ænder og vadefugle langs kysten mod syd og mange raster i de små strandsøer og laguner på odden.

Myreløvens larve laver små tragte i sandet til fangst af myrer.

Glem alt om rav

I Skagen, Ribe, Tønder og andre byer langs den jyske vestkyst frister butikkerne med smykker af rav fra Østersøen.

Rav er forstenet harpiks fra fyrretræer der har vokset langs Østersøens kyster for mange tusind år siden. Det blev under istiden ført mod vest til Nordsøen og i saltvand er det vægtløs og skyller ind på strandene langs den jyske vestkyst. Når der aldrig findes rav langs de bornholmske kyster skyldes det Østersøens lave saltprocent. I brakvand synker rav som en sten ned på bunden.

Det er samme vej tilbage. Rigtig god tur.