Dødsfald: Han var stenhugger og historiefortæller

Verner Olsen, der i mange år var leder af Moseløkken Stenbrudsmuseum, er død.

En af de sidste af "de gamle" stenhuggere, Verner Olsen, er død. Han blev 83 år.

Verner Olsen var i 20 år leder af Moseløkken Stenbrudsmuseum på Hammeren og derefter frivillig i næsten 10 år, hvor han fortsatte med at guide besøgende, flække sten og først og fremmest fortælle om den store bornholmske stenindustri. Han blev kendt som en god formidler af stoffet, og ud over at fortælle historien til titusinder af besøgende på museet, har han også været ude som foredragsholder, og han har været på både dansk og udenlandsk fjernsyn.

Verner Olsen blev født den 14. januar 1939 i langhuset Humledalshuset på Fyrvej på vejen op til Hammeren Fyr – som søn af Anna og Børge Olsen.

Familien boede i Verner Olsens barndom flere steder på Nordbornholm. Han startede således sin skolegang i Rutsker og kom senere på Allinge Gamle Skole (i dag Kærnehuset). Det var en barndom i Allinge med masser af sjov og ballade, men også arbejde. Mor Anna arbejdede på et vaskeri, og Verner løb rundt i byen med sin lille trækvogn med rent vasketøj.

Da Verner Olsen som 14-årig var blevet konfirmeret, mødte han op på ”Vångalyngen” (Vangelyngen) stenbrud. Her opstod Verners livslange forhold – til sten og stenhuggeriet.

Den bedste tid

Hans forældre havde frarådet ham at tage arbejde som stenhugger, da det var et hårdt og utaknemmeligt arbejde til en lav løn. Men Verner Olsen kaldte årene som stenhugger som den bedste tid i hans arbejdsliv, fortæller sønnen, Kristian von Wowern.

Verner Olsen arbejdede i adskillige år i sin fars stenbrud i Vangelyngen, der ligger lige neden for og bag ved Lyngholt Camping på Borrelyngvej. Det var i dette område, at Bornholms Dyrepark lå i en årrække.

Verner Olsen som ung stenhugger. Privatfoto

Verner Olsen flyttede efter nogle år over i Knud Hansens væsentlig større stenbrud, og her begyndte han at tjene en god løn grundet den akkordaftale, som stenhuggerne havde dengang. Da han også arbejdede ekstra om aftenen, kunne han som 19-årig købe sin første, brugte bil.

Han lærte at sprænge og fik en licens af politiet til selv at anvende sprængstoffer i sit arbejde.

Hammer og mejsel lægges til side

I 1963 bad Verners far ham indtrængende om at vælge et andet arbejde end "stenen". Verner Olsen lod sig overtale og kom i lære som kommis i købmandsforretningen P.C. Holm i Kirkegade 6 i Allinge. Et job, han blev glad for.

Børge Olsen fik ret; i 1964 begyndte Skandinavien at importere billig granit fra især Portugal, og stenbruddene og disses afledte virksomheder gik konkurs på stribe. Hundredvis af stenhuggere stod pludselig uden arbejde. Alene Hammerværket havde over 800 ansatte kort før "stenkrakket".

Verner Olsen blev gift med Irene, der kommer fra Helsingborg. Hun arbejdede på Nordbornholms Turistbureau i Sandvig. De købte deres drømmehus "Sænehus" lige ovenfor Hammerhavn og flyttede ind i 1971. Her kom børnene til, Susanne i 1971 og Kristian i 1973.

I turistbranchen

Irene, der havde arbejdet i turistbranchen i mange år, blev selvstændig med Bornholms Ferierejser, og både Irene og Verner Olsen arbejdede som rejseledere, guider og turoperatører.

De arrangerede rejser for bornholmerne rundt i Sverige og Danmark, rejser for skandinaver og tyskere til Bornholm, udlejede sommerhuse, arrangerede busture og senere også skolerejser fra især Danmark og Sverige til Bornholm. Bornholms Ferierejser begyndte også at arrangere charterrejser til Sydeuropa.

Verner Olsen supplerede familiens indkomst ved at arbejde "i fisken" på Kjærenæs Filetfabrik ved Kæmpestranden i Allinge, samt "i stenen", når der var mulighed for dette. Verner Olsen gik også stormvagt på den redningsstien mellem Finnedalen og Hammershus.

Verner Olsen arbejdede i en årrække i Allinge-Gudhjem Kommunes vejvæsen med mange forskellige opgaver – fra kloakering og asfaltering til vedligeholdelse af vejsystemerne og snerydning.

Smadrede skulderen

Den tid sluttede brat, da Verner Olsen i glat føre væltede på sin knallert og smadrede højre skulder. Selv om lægerne sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, fik Verner Olsen med stædig og smertefuld træning en del af førligheden i arm og skulder tilbage.

Verner Olsen glædede sig over at komme tilbage "i stenen", da han blev leder af Moseløkken Stenbrudsmuseum. Privatfoto

Verner Olsen blev i 1987 kontaktet af Kurt Komstedt og Poul Ellehøj fra Moseløkken Stenbrudsmuseum, som vidste, hvad der var sket. Verner Olsen blev tilbudt stillingen som daglig leder af stenbrudsmuseet, hvilket han med glæde takkede ja til. Han kom tilbage "i stenen" – og kom til at lave nogle af de ting, han elskede: At snakke og fortælle historier.

Museet blev etableret med støtte fra forskellige steder, men skulle fra 1986 klare sig selv. Her kom Irene og Verner Olsens baggrund i turistbranchen museet til hjælp sammen med en nyetableret støtteforening. Det årlige besøgstal steg fra 5.000 helt op til 20.000, og i dag er det nærmest alle besøgende 7. klasser, som også kommer til Moseløkken.

Tilbage til Hammeren

Verner Olsen blev for nogle år siden ramt af Alzheimers sygdom og måtte til slut flytte ind på Nørremøllecentret i Nexø, og Kristian von Wowern fortæller, at det var hårdt for Verner Olsen af forlade sit elskede Sænehus og Hammeren:

"Kunne du aldrig tænke dig at skilles fra Hammeren?", spørger Anja Philip i tv-programmet "Danske Vidundere", mens hun og Verner Olsen står og kigger ud over Hammeren og Hammersø.

"Nej det kunne jeg i hvert fald ikke. Jeg skal bæres herfra. Jeg har rejst meget. Jeg har været i det meste af Europa og Amerika, men her, her vil jeg blive. Det er det bedste sted på jorden."

– Verner Olsen bliver bisat fra Allinge Kirke og vender endelig hjem til Hammeren for at slutte cirklen efter 83 år. Det var enden på et hårdt og virksomt liv. Men sikke et liv, skriver Kristian von Wovern i en længere artikel om sin far.