Inge Johnsen arbejdede på æggepakkeriet i Nexø og senere i Rønne, inden hun sluttede arbejdslivet med at gøre rent på skolen i Nexø.
Fuld af humør
Inge Johnsen elskede at have gæster og var altid fuld af humør, fortæller datteren Inge-Lise Kofoed, der kan fortælle, hvordan det trak både nabobørn og venner til, da hendes forældre byggede en swimmingpool i haven. Så blev der badet, og til aften tændte Arne Johnsen op i grillen.
– Der kom masser af mennesker hos hende igennem hele livet. Både til kaffe og aftensmad, og de runde fødselsdage fejrede de gerne med store fester. Hun har passet både børnebørn og oldebørn, og det var en stor glæde for hende, da hun for to år siden blev tipoldemor, og at hun ofte havde tipoldebarnet på besøg, fortæller Inge-Lise Kofoed.
Inge og Arne Johnsen rejste meget, og de har blandt andet været i Florida, og Inge Johnsen elskede at invitere hele familien på ferieophold.