Har du erfaring med lignende arbejde?
– Nej, ikke som sådan, men jeg har haft med nydanskere at gøre siden 2015. Hver mandag tager jeg rundt til familier og i institutioner og skoler og henter børn, så de kan komme med i vores børneklub, som vi har i Luthersk Mission. Da min mand og jeg havde vores eget firma, rejste vi også en del til Tyrkiet, hvor vi også besøgte de mindre byer uden for storbyerne. Her lærte jeg meget om at møde andre kulturer og fandt ud af, at jeg synes, det er utroligt spændende. Jeg er selv kristen og har mødt utrolig stor kærlighed gennem min tro. Jeg har oplevet, at jeg virkelig selv er blevet favnet, og det vil jeg gerne give videre til andre.
Hvad bliver dit fokus på Værftet?
– Det bliver at være med til at danne netværk og samle mennesker, særligt nydanskere, men vi har også en del tyskere, svenskere og burmesere, som jeg synes kunne være enormt spændende at samle. Fredag aften har vi vores første Eat'n'Talk, hvor vi sammen skal lave dansk bøf. Det er der så nogen, der skal lære at lave, hvis de har lyst, og så skal vi tale sammen og hygge os. Jeg håber, at dem, der kommer fra andre lande, for eksempel Eritrea eller Burma, på et tidspunkt også skal lære os at lave deres retter. Jeg drømmer også om at lave en kvindecafé og generelt støtte dem, der har fået et nyt hjemland, så de trives med at være her.
Hvad laver du, når du har fri?