De unge lærere skabte nye tider i Klemensker

Marie og Leif Thøstesen tilhørte en ny generation lærere, som kom til Klemensker Skole og fik kreativiteten til at blomstre.

– Dengang i 1968 var det virkelig eksotisk at tage en skoleklasse med til London. Nogle af eleverne havde aldrig været ude at rejse, fortæller Marie Thøstesen.

I dag er der intet usædvanligt i sådan en skolerejse, men det ville aldrig kunne lade sig gøre at bruge en uge i sommerferien på det, som tilfældet var dengang på Klemensker Skole.

– Vi havde en skoleledelse, der gav plads, og man hængte sig ikke så meget i timer og minutter. Man gjorde det bare, tilføjer Marie Thøstesen om den tid, hvor hun og Leif Thøstesen var unge lærere på Klemensker Skole og var med til sammen med andre unge lærere mere eller mindre at sætte skolen og byen på den anden ende med nye kreative tiltag, blandt andet i form af teater og musik.

De unge lærere er nu blevet ældre og fylder snart 80 år. Leif Thøstesen har fødselsdag tirsdag den 27. august, mens Marie Thøstesen fylder år mandag den 11. november.

Omtrent midtvejs mellem de to mærkedage fejrer de en fælles fødselsdag, hvor mange af gæsterne bliver gamle venner, som man har en fælles klemenskerhistorie med.

Skulle være her i to år

Marie og Leif Thøstesen var 23 år, da de i 1967 kom til Klemensker. De kommer begge fra området ved Køge Bugt og var nyuddannede fra Holbæk Seminarium, hvor de havde mødt hinanden.

– Vi havde hørt om Bornholm fra nogle af de andre lærerstuderende, som havde været herovre i et halvt år "på græs". Her var lærermangel, og kommunen havde et hus til os, og vi havde mod på at prøve noget nyt. Så vi tog af sted og skulle bare være her i to år. Der kom flere andre unge lærere, og mange var ligesom os ægtepar. Det gør det nok lettere at gro fast, især når man får børn.

– Vi havde et stort fællesskab med de andre lærerfamilier. Vi boede jo allesammen i Klemensker og så også hinanden udenfor arbejdstid, og vi deltog i aktiviteterne i lokalsamfundet. Vi var ikke så meget til idræt, så måtte vi jo selv finde på noget andet.

– Dengang lå det også i luften, at man som lærer engagerede sig i lokalsamfundet, og vi har også været vant til hjemmefra, at man bidrager med det man kan, fortæller ægteparret.

Tog til Zimbabwe

Kreativiteten blomstrede på skolen med blandt andet musik og teater og temauger, som gav skolen en profil af international kulturforståelse. Marie Thøstesen fortæller, at det vildeste, hun har præsteret på skolen, var at tage en 10. klasse med på rejse til Zimbabwe.

Skole, fritidsliv og privatliv kom til at hænge tæt sammen, og skolen blev på den måde udgangspunkt for mange aktiviteter. De unge lærere kom ovrefra, de var førdere, og de fik også kritik.

– Nogle syntes ind imellem, at det var var for vildt, husker Leif Thøstesen.

Men samtidig har de også oplevet bornholmerne som meget åbne for de nye påfund – som da der opstod en idé om at lave teater på Klemens Kro.

– Vi opførte "En søndag på Amager", og overskuddet gik til Klemensker Svømmebad. Tænk sig det eksisterer stadig og bliver drevet af frivillige. Der er stadig "nogle galninge" i den by, smiler Leif Thøstesen.

KLAK bliver til

– Mogens Dam, der var viceinspektør på skolen fandt på, at forestillingen skulle opføres på Rønne Theater.

– Senere lavede vi også "Nøddebo Præstegård" på teatret, og det gav så mange penge, at vi var nødt til at lave en forening, og det blev til KLAK. Da vores børn blev gamle nok, kom de også med i forestillingerne. Det har sat sig spor i alle de børn. Vi har haft det sjovt, siger Leif Thøstesen.

KLAK står for Klemensker Aktørerne, og foreningen eksisterer stadig. Den har ikke så meget at gøre med Klemensker længere. Men her var udgangspunktet.

Det er "hjemme"

Klemensker blev "hjemme" for ægteparret. Det er også her, at de to sønner er vokset op.

– Vi lærte med vores job familierne at kende og fandt efterhånden ud af, hvem der kom fra hvilken gård, og vi fandt ud af, hvordan slægterne hang sammen. Det får en til at føle sig hjemme, siger Marie Thøstesen.

Derfor bliver der også fulgt med i, hvordan det går i lokalsamfundet.

– Klemensker har altid været et sted, hvor man har måttet slås for sin eksistens. Allerede i 1970’erne lå det i luften, at nedskæringer kunne gå ud over skolen. Det skaber en kampgejst, siger Leif Thøstesen.

Da skolen fik dødsstødet og lukkede ned i 2011, var ægteparret Thøstesen for længst stoppet på skolen og flyttet til Rønne. Leif Thøstesen gik i 1996 på pension på grund af sygdom, mens Marie Thøstesen stoppede i 2005 efter 38 år på skolen.

Lukningen berørte dem dybt. Leif Thøstesen bliver selv i dag harm, når han taler om det:

– Det er fordi, det var så forkert. Det har også vist sig, at mange politikere siden har fortrudt beslutningen. Man medvirker til at affolke midtøen. Lukningen betyder, at man i Klemensker ikke længere har et sammenhold om børnene, fordi de er spredt på så mange forskellige skoler, siger Leif Thøstesen.

Rønne Theater

Ægteparret har boet i Østergade i Rønne i de seneste 23 år – skråt over for Rønne Theater, hvor Leif Thøstesen har lagt et stort engagement, mens Marie Thøstesen har været aktiv i udvekslingsorganisationen AFS indtil for et par år siden.

Leif Thøstesen var med i Rønne Theaters bestyrelse i 24 år og formand i 19 af dem.

– De fredede teaterbygninger var virkelig slidte, og vi måtte kæmpe for at få bevillinger til at renovere. Sidst i 1990’erne lykkedes det med amtsborgmester Knud Andersens hjælp at lave en plan. Sparekassen Bornholms Fond var med i flere etaper af restaureringen, som stod på i 10-12 år. Det var nødvendigt, fordi teateret også skulle være åbent. Da vi var færdige med den sidste bygning holdt jeg op. Jeg var træt, siger Leif Thøstesen.

Fik kulturprisen

Leif Thøstesen var med til at stifte Rønne Theaters Venneforening og egnsteatret Bornholms Teater. Sidstnævnte indsats indbragte ham i 2009 Bornholms Regionskommunes kulturpris.

Derfor har det også gjort ham ondt, at kommunalbestyrelsen vil spare på Rønne Theater:

– Jeg blev virkelig trist, fordi nogle mennesker i årevis har knoklet for vores teater. Jeg tror heller ikke, at alle i kommunalbestyrelsen er klar over, at man snyder sig selv. Når kommunen vil spare en halv million kroner, betyder det også, at Bornholms Teater får 400.000 kroner mindre i tilskud fra staten, siger Leif Thøstesen.

Selv om sønnerne og de tre børnebørn bor i københavnsområdet, er der ingen planer om at flytte fra Bornholm.

– Det er her, vi hører til. Vi har boet her i næsten hele vores voksenliv. Vi har indrettet os praktisk i vores hjem og nyder at bo byen, hvor vi er tæt på det hele. Vi har en bil, men bruger den sjældent, siger Marie Thøstesen.