Daniel havde brug for et skifte i sit liv. Nu bor han i en permahave ved Rø

Daniel Hjorth tog et stort spring i sit liv, da han i august flyttede til Bornholm og ud i naturen samt påbegyndte en ny uddannelse. For faktisk er han uddannet fotojournalist og har netop udgivet kunstmonografien "Leben" med fokus på det københavnske bymiljø.

Hvor er du født og opvokset?

– I den mellemstore provinsby Haslev lidt syd for Køge med far, mor og storebror. Jeg gik også i gymnasiet der, men flyttede som 18-årig til Aarhus, da jeg kom ind på Journalisthøjskolen som fotojournalist. Jeg søgte allerede ind, da jeg gik i 3. g.

Hvornår begyndte du at beskæftige dig med fotografi?

– Den gjorde jeg i 1.g. Jeg havde en idé om, at jeg ønskede mig et kamera og var så heldig, at jeg havde nogle penge liggende fra min konfirmation, som jeg investerede i et spejlreflekskamera. Det blev startskuddet. Jeg har altid godt kunnet li' at skrive, men med kameraet fandt jeg en ny måde at udtrykke mig på, og den hænger stadig ved. Der blev tændt et bål, som stadig brænder.

Og derfor søgte du ind på uddannelsen som fotojournalist?

– Ja, jeg fandt ud af, at man kunne beskæftige sig med at fortælle historier med billeder, og så var der ingen vej tilbage, og jeg kom ind som 19-årig. For mig repræsenterer kameraet en måde at være i verden på. Det bliver en anledning til at bevæge sig ud ad døren og være nysgerrig på både andre mennesker og steder. Hvad sker der om næste gadehjørne?

Og uddannelsen tog fire år?

– Ja, men jeg forlængede den lidt med noget orlov, hvor jeg blandt andet startede et firma og var i Rusland, men jeg var færdig i 2016, og så har jeg arbejdet som selvstændig fotograf i København i fem-seks år. Blandt andet en del for forlagsbranchen, men også for både tidsskrifter og aviser. Ikke mindst portrætter har jeg taget mange af, jeg tror, jeg er god til det møde, der finder sted med et andet menneske. Det er ikke portrætter taget i et studie, men hvor man tager ud og banker på døren og skal forsøge at etablere den tillid, det kræver at få indsigt i, hvordan et menneske gerne vil forstås og ses. Jeg vil gerne give folk mulighed for selv at definere sig. Det blev hurtigt min "ting" at lave dokumentariske portrætter.

Hvor er de portrætter blevet bragt?

– Jamen, det har for eksempel været forfatterportrætter til forskellige forlag. Men jeg har som sagt også arbejdet på forskellige dagblade i København. Politiken, hvor jeg var i praktik under uddannelsen, Information og ikke mindst Weekendavisen, som jeg har arbejdet rigtig meget for.

Du har netop udgivet fotobogen – eller kunstmonografien, som den kaldes – "Leben", hvad går den ud på?

– Bogen går på opdagelse i det massive byggeboom, som foregår i København i de her år, og som tog sin begyndelse i halvfemserne, og som de seneste 10 år er stukket fuldstændig af. Da jeg flyttede fra Aarhus til København, opdagede jeg, at der var en forvandling i gang af bylandskabet, og jeg tænkte på, at de bygninger, der nu opføres, vil blive stående i mange år, og at arkitektur er meget værdiladet og afspejler, hvordan man for eksempels opfatter det gode liv. Så hvad er det for nogle værdier, vi er i færd med at udvikle, og hvordan vil kommende generationer opleve vores motiver? Jeg følte, at diskussionen og samtalen om byen var meget præget af en politisk diskurs – altså enten for eller imod metrobyggeri eller byggeri på Amager Fælles, og jeg følte ikke, man rigtig forholdt sig til, hvad det betyder for byens indbyggere at være underlagt den her konstante udvikling. Det ville jeg gerne forsøge at registrere og samtidig undersøge, hvordan vi kan forstå byudvikling på en sanselig måde.

Det er så byen, du der har haft i fokus – men i august flyttede du til Bornholm, hvordan kom det i stand?

– Det er lidt en gammel drøm. Min farfar er fra Bornholm, så jeg er kommet meget herovre, og for fire-fem år siden fik jeg en idé om, at jeg måske skulle prøve i en periode at foretage et skifte, og da så bogen blev færdig efter et intenst arbejde, hvor jeg havde beskæftiget mig så intensivt med byen, følte jeg, at jeg var blevet lidt træt af det. Jeg var også blevet lidt træt af mediebranchen. Det gik egentlig ret godt, men jeg syntes måske, jeg brugte enormt mange kræfter og megen tid på det i forhold til, hvad jeg fik igen, fordi jeg er meget perfektionistisk. Og så opdagede jeg, at der er et lærerstudie i Rønne, og det blev en genvej for mig til at flytte herover, fordi det blev en måde at få et tilhørsforhold til øen på.

Du går på lærerstudiet nu?

– Ja, jeg begyndte sidste sommer på et seks mand stort hold.

Og det er bevidst, du er flyttet ud i naturen?

– Ja. Jeg bor i noget, der hedder en permahave med min kæreste. Her ligger tre huse i alt, og vi har et hus for os selv.

Hvad med fremtiden?

– Jeg forestiller mig, at jeg skal undervise – også i at tage billeder. Og jeg er også så småt gået i gang med en ny bog.

Daniel Hjorth

30 år.

Han bor på Krashavevej mellem Rø og Klemensker med sin kæreste.

Parret venter barn til august.