Boderne ligner en boreplatform: Kabler skal trækkes den bedste og billigste vej

Boderne ligner en boreplatform: Kabler skal trækkes den bedste og billigste vej
Det ligner en boreplatform i Boderne, når de hiver jord op. Foto: Jacob Jepsen
MILJØ | BODERNE | Fredag 30. september 2022 • 17:30
MILJØ | BODERNE | Fredag 30. september 2022 • 17:30

Forundersøgelserne til det nye landanlæg med tilhørende kabler til vindmølleparken er i fuld gang. Den første ansøgning er allerede sendt, og det forventes, at byggeriet kan starte i slutningen af 2024.

 

Det er sjældent, der foretages forundersøgelser til et så massivt anlægsprojekt, som der for tiden gør i Boderne. Og at det så sker under blå himmel og med en gedigen havudsigt – det er der bestemt ikke nogen af de arbejdende i flourcerende orange tøj, der klager over.

Et stort kran-lignende maskineri rager langt op i luften – og langt ned i jorden. I disse dage punktbores der nemlig i agerjorden, for at finde frem til, hvordan jorden ser ud under overfladen.

– Der er en meget kompliceret geologi her på Bornholm – særligt i forhold til den bløde jyske muld, fortæller Mads Robenhagen Mølgaard fra konsulentfirmaet GEO.

I området her skal der formentlig etableres kabler, der kan trække strømmen fra havvindmøllerne op til landanlægget, men helt præcis hvor kablerne skal trækkes er endnu ikke besluttet. Derfor er en række detaljerede forundersøgelser nu i gang.

– Vi ved nogenlunde, hvordan den ser ud generelt i området her, men nu skal vi kende detaljerne, så derfor laver vi nogle kerneboringer.

Der bores dybt ned i jorden. Hernedefra trækkes der en prøve på halvanden meter op, som efterfølgende sendes til Jylland, hvor de undersøger den i bund.

Undersøgelserne skal minimere risikoen for, at der sker uventede forstyrrelser under anlægsarbejdet.

– Jorden skal helst være blød, men her på Bornholm er der en meget varieret geologi, så det vigtigste, vi kan finde ud af er hvordan vi kan bygge og grave ned uden at der sker uheld eller uforudsete ting. Det kan være, hvis vi støder på noget der er meget svært at komme igennem, forklarer Bent Sømod, som er projektleder på forundersøgelserne.


Jordprøve fra en dybde på 15 meter nede. Det ligner ler, men de skal finde ud af detaljerne på laboratoriet i Jylland. Foto: Jacob Jepsen

 

Vil bygge i 2024

Arbejdet med at undersøge undergrunden skal klarlægge, hvor kablerne nemmest og bedst kan trækkes, hvor landanlægget helt præcist skal placeres, og hvordan det skal se ud. Der bliver lige nu arbejdet i et bruttoområde, der er blevet markeret til formålet.

Det hele er altså stadig bare i gang med at blive undersøgt, og der kan ikke meldes om mere konkrete placeringer – andet end at der er afsat 260 hektar bruttoområde til landanlægget lige nord for Søndre Landevej, og så skal kablerne jo trækkes derop.

– Vi er ude over, at det kunne være ved Dueodde eller sådan noget. Det bliver her i området, fortæller Bent Sømod.

De første ansøgninger om selve projektet i det omtrentlige område er sendt afsted. Han forventer, at ansøgningen rammer den første offentlighedsfase inden nytår, hvorefter det kommer i høring og så skal det blive mere specifikt.

– Vi udarbejder et forslag til, hvor stort det skal være, og hvordan det skal se ud, og her beder vi folk komme med ideer og forslag, for her har vi noget fleksibilitet. Det går i en slags idéhøring, hvorefter det bliver mere specifikt og så regner vi med at ramme anden offentlighedsfase på det specifikke projekt i starten af 2024, forklarer han.

– Vi ved først, hvor vi helt præcist kommer til at bygge i andet halvår af 2024, når vi får vores tilladelse til at bygge det her landanlæg. Til den tid har vi analyseret og undersøgt det hele, og fundet den bedste løsning, siger Bent Sømod.

Herefter har man fire uger til at klage, hvis man stadig ikke er tilfreds. Hos Energinet er man ikke blind for, at det er de færreste, der drømmer om en energiø i baghaven.

– Vi oplever, at folk generelt er interesserede, og vi gør, hvad vi kan for at opføre os pænt. Vi har fået lavet nogle gode aftaler med lodsejerne, og vi oplever, at der er en god steming. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at de fleste helst vil være fri, siger Bent Sømod.

Han håber, at forundersøgelserne kan være med til at gøre anlægsarbejdet så hurtigt og problemfrit for bønderne som muligt.

– Det handler om at risikominimere anlægsarbejdet, så der ikke bliver forsinkelser, og så det hele holder sig til planen. Men det er ikke noget, der kommer til at påvirke borgerne – eller man kan sige, at det er jo umuligt helt at undgå at være til gene. Men vi prøver at finde den bedste løsning, så der ikke bliver problemer med afgrøder, dræn og lignende. Vi vil gerne genere så lidt som muligt, siger han.

Når kablerne er gravet ned i mindst halvanden meters dybde, så kommer man nærmest slet ikke til at kunne se det, forsikrer han. Landmanden kan igen dyrke sin jord, som han plejer – eller i hvert fald næsten.

– For de landmænd, der kommer til at afsætte noget af deres jord til kabelnedgravning, venter der en permanent kompensation. Der kommer til at være nogle afgrøder, de ikke må have, og så må de ikke plante skov – i hvert fald ikke træer med dybe rødder, og det er en væsentlig begrænsning på den jord, man ejer. Derfor får man en erstatning, fortæller han.

Der bliver desuden også ydet kompensation for den tid og den skade, der sker på jorden allerede fra nu af, mens der bores.


ATV'en kører rundt med en magnet, der skemalægger jordens lag. Foto: Jacob Jepsen

 

Magnet på kælketur

Ved siden af det store bor tudser en ATV rundt i adstadigt tempo.

Den giver associationer til vinter på landet, hvor en kælk spændes bagpå et terrængående køretøj, så husets yngste kan få en kælketur.

Her er det bare en stor elektromagnetisk genstand, der får en tur i stedet for en kælk.

Genstanden kan male et farverigt billede af, hvordan jorden er sammensat i de øverste fem-syv meter. Den kan nemlig mærke, hvordan jorden responderer på magneten, og her svarer ler, muld, sand og kalk på forskellige måder.

– Faktisk svarer sand og kalk på samme måde, så det er derfor, vi også bare brug for at trække prøver opad jorden, fortæller Johanne Jensen fra WSP, som står i spidsen for de geofysiske undersøgelser.

– Når vi gør begge dele, får vi et meget præcist billede af, hvordan jordlagene er sammensat.

Arbejdet startede for tre uger siden, og de kommer til at være i området i en lille måned endnu.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT