Centerchef får nyt job

Centerchef får nyt job
Margrethe Vogt Thuesen. Foto: Bornholms Regionskommune
NOTITS | 29. NOV 2023 • 09:43
NOTITS
29. NOV 2023 • 09:43

Margrethe Vogt Thuesen, centerchef i Center for psykiatri og handicap, forlader Bornholm til årsskiftet. Hun har nemlig fået job som plejehjemschef i Aarhus Kommune.

Centerchefen i det kommunale Center for psykiatri og handicap, Margrethe Vogt Thuesen, har fået nyt job. Det fremgår af en pressemeddelelse. Fra den 1. januar 2024 skal hun være plejehjemschef for 14 plejehjem i distrikt nord i Aarhus Kommune.

"Jeg vil gerne sige tusind tak for tre og et halvt år i Bornholms Regionskommune, som har budt på et spændende samarbejde med ledere og medarbejdere, der i den grad er dedikerede i deres arbejde for borgerne i kommunen. Centeret er midt i en spændende udvikling og det har været en stor fornøjelse at være med til at igangsætte indsatser, der styrker det bornholmske samfund, ikke mindst for nogle af de borgere, der har allermest brug for det. Jeg har hele vejen igennem sat stor pris på det tværfaglige samarbejde både med interne og eksterne samarbejdspartnere," siger Margrethe Vogt Thuesen i pressemeddelelsen.

Kommunens velfærdsdirektør, Trine Dorow, takker centerchefen for sit store engagement.

"Jeg siger tak til Margrethe Vogt Thuesen for sit store engagement i arbejdet med at udføre Social- og Sundhedsudvalgets politiske visioner på psykiatri- og handicapområdet og for at være med til at skabe gode og trygge rammer for Bornholms allermest sårbare borgere og deres familier. Jeg ønsker Margrethe alt det bedste i sit nye job," siger hun i pressemeddelelsen.

Margrethe Vogt Thuesen har været centerchef i Bornholms Regionskommune siden den 1. juni 2020.