Bornholmske kaninavlere i top ved udstilling på Sjælland
Syv medlemmer af Bornholms Racekaninforening kom hjem med masser af præmier.
De var kun syv af sted, men alligevel vandt medlemmerne af Bornholms Racekaninforening en stor del af præmierne ved foreningen Midt- og Vestsjælland Kaniners udstilling i Hyllinge.
– De bornholmske racekaniner vandt udstillingen og en stor del af udstillingens pokaler og konkurrencer. Alle syv udstillere fik en ærespræmie, og ingen af de 48 bornholmske kaniner blev diskvalificeret, fortæller Jens Kjøller fra racekaninforeningen i en mail.
Jens Kjøller er naturligt nok glad for resultaterne på en udstilling, hvor han synes, at der var et højt niveau blandt de i alt 318 udstillede racekaniner.
– Det var en rigtig god udstilling, og vi må godt komme igen næste år, selv om vi tog fire af de første fem placeringer. Man må heller ikke glemme det sociale samvær med nogle, der har samme interesse som en selv. Selv om der bliver konkurreret, er man stadigvæk venner, siger Jens Kjøller.
Bastian Bech (Hermelin Sort 381,0 point) blev udstillingens vinder foran Niels Hansen (Alaska Sort 285,5 point). Jens Kjøller (Engelsk Schecke sort 285,5 point) og Kim Kjøller (Schwarzgrannen 285,5 point) blev nummer fire og fem. Lonny Hjort (Dværgvædder Madagascar 285 point) blev nummer ni, Kim Kjøller (Lille Sølv Vildtgul 379,0 point) blev nummer 12, Jesper Tranberg (Hermelin Hvid Rødøjet 284,5 point) nummer 13 og Charlotte Kjøller (Dværg Vædder Vildtgrå 377,5 point) nummer 23.
Der var yderligere fem bornholmere med ved udstillingen – to udstillede kælekaniner, og tre deltog i kaninhop. Lonny Hjort opnåede en tredjeplads i kælekaninudstillingen.
Den næste udstilling for de bornholmske racekaniner bliver bornholmsmesterskabet, som afvikles i Søndermarkshallen i Rønne den 13.-14. januar.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration