Ann-Mari har været på apoteket i 44 år: 'Det har forandret sig meget'

Ann-Mari Svendsen har arbejdet på Nexø Apotek i næsten 44 år. Hun husker tilbage på tiden, hvor hostesaften, tabletterne og solcremen blev blandet i baglokalet. Nu er hun blevet mæt af det hele og vil gå på pension.

Hvorfor blev det lige et apotek, du skulle arbejde på?

– Jeg havde et eller andet med sundhedsvæsnet dengang. Jeg overvejede at blive sygeplejerske. Det skulle i hvert fald være noget med en hvid kittel. Så var jeg her i erhvervspraktik i folkeskolen, og da jeg næsten var fyldt 18 i 1978, startede jeg som elev.

Så fik du lov at blive efter uddannelsen?

– Ja, jeg havde en kollega, der skulle flytte, og så fik jeg pladsen. Jeg er i dag farmakonom, men dengang hed det apotekerassistent.

Kan du fortælle noget om den forandring, der er sket i alle de år?

– Dengang havde vi jo produktion i baglokalet. Vi producerede hostesaft, tabletter og suppositorier, altså stikpiller. Og også cremer, solcremer og alt muligt andet, så vi havde et helt laboratorie, hvor vi stod og kogte og fyldte piller på glas og støbte i forme. Og råvarerne havde vi i kælderen.

Var der mange medarbejdere dengang?

– Ja, der var et helt hold herude bagved. Det var en helt anden verden end i dag. Men lovgivning gjorde efterhånden, at vi måtte lukke det hele ned, så nu er det kun skrankebetjening og den store forsendelse til de forskellige udsalg og udleveringssteder, vi har tilbage.

Som farmakonom ved man meget om sygdomme. Ligger det i uddannelsen?

– Ja, det gør det nu. Det gjorde det ikke dengang, jeg blev uddannet. Dengang måtte vi slet ikke informere. Det var kun lægerne, der måtte det. Men i dag er vi godt påklædt, synes jeg. Vi tager meget efteruddannelse, og de nye elever lærer meget mere om sygdomme og menneskekroppen, og de er vildt dygtige, synes jeg.

Hvordan har det, som kunderne køber, forandret sig?

– Det har forandret sig meget. Man bruger for eksempel ikke så meget penicillin mere. Der er kommet nye retningslinjer for, hvad lægerne gør i dag. Men vores livsstilssygdomme, diabetes 2, forhøjet blodtryk og kolesterol, det tonser vi medicin ud til. Der går virkelig mange af de produkter i dag. Og så smertestillende naturligvis.

Hvordan har smertestillende udviklet sig?

– Vi har fået flere produkter. Før havde vi kun en slags af hver. Og så er vi nok blevet sådan, at vi vil have noget for alt. I dag går vi jo til læge, lige så snart der er det mindste.

Går vi mere til læge i dag med ting, man for 20 år siden ikke havde gjort?

– Der er jo den gamle generation. De tænker mere, at sådan er det bare. Jeg har lidt ondt her og der. Men den nye generation, tænker jeg, går meget mere til læge. Og så går man meget på nettet i dag. Man kan jo google sig til alt muligt. Dengang havde man kun lægen at gå til.

Har I kunnet mærke det?

– Ja, helt klart. Somme tider må vi sortere lidt i det, når nogen har læst sig frem til noget på nettet.

Ann-Mari Svendsen

61 år

Bor på Lille Hallegård med sin mand

Hvordan står man op hver morgen i 44 år til det samme job?

– Bliver man vist tillid og får lov at få de kompetencer, man har lyst til, så er det sjovt hver dag. Der er jo ikke den ting, jeg ikke har prøvet. Og så er der jo kun tre apoteker på Bornholm. Så når man er farmakonom, skal man enten rejse væk eller helt sadle om. Og rejse væk har bare aldrig været på tale. Og så har vi altid haft et godt klima, hvor vi har haft det sjovt, mens vi gik på arbejde.

Men nu skal du altså på pension?

– Ja, jeg er 61 år gammel nu, og som farmakonom kan man gå på pension som 60-årig. Så jeg har trukket den lidt.

Hvad skal du så?

– Ja, så har jeg en mand, der synes, det kunne være hyggeligt, at jeg går mere hjemme. Vi bor på en gård, ikke sådan en med dyr, men vi har for nogle år siden produceret juletræer. Og så har vi en kæmpe have. Og så glæder jeg mig rigtig meget til, at det er mig, der kan bestemme, hvad jeg skal lave. Og så synes jeg, at ordet mæt passer meget godt til mig lige nu. Jeg er sådan lidt mæt af det hele. Der er ikke mere, der kan prøves af.

Er der noget, du har savnet at have mere tid til?

– Jeg vil meget gerne begynde at cykle igen. Jeg savner at komme ud at røre mig lidt. Jeg er træt, når jeg kommer hjem. Jeg er brugt. Så en tur på cyklen ser jeg frem til.

Hvad kommer du til at savne her?

– Det har været en svær beslutning. Og jeg kommer til at savne mine kolleger. Men så kan jeg jo stikke hovedet ned med en kage. Jeg ved jo, hvornår de holder kaffepause.