Alternativ konfirmation: Hos Elisabeth bliver man selvfirmeret

Elisabeth Sofie Olsen synes, der mangler et alternativ til den traditionelle konfirmation på Bornholm. Hun starter derfor nu et forløb kaldet selv-firmation, hvor livskundskab og ansvarsbevidsthed kommer i fokus.

Hvad er fortællingen om dig og Bornholm?

– Jeg er født og opvokset her. Jeg var lige væk et par enkelte år i min barndom, da min far flyttede til København, og så har jeg været ude at rejse i en del år, men jeg har egentlig altid haft base her. Jeg er efterhånden nok nået til et punkt, hvor jeg ikke vil væk herfra. Jeg er meget naturglad og bornholmer med stort B. Jeg har rejst meget i verden, men Bornholm er bare et trykt lille perlested, og miljøet og landskabet varierer meget, så jeg synes, det er det skønneste sted.

Du siger, du har været en del ude at rejse. Kan du fortælle lidt mere om det?

– Ja, jeg var 17 år, da jeg tog på min første større rejse. Jeg droppede ud af gymnaiset i 2.g. Jeg har egentlig altid godt kunne lide at læse og været meget nysgerrig på livet, og hvad meningen med det var. Men min gymnasietid blev bare lidt uinspireret, og min motivation for at læse og studere røg ned. Så jeg tog en beslutning om at droppe ud, og så satte jeg kursen mod Thailand først og var væk i ni måneder, hvor jeg også var i Cambodia og Laos. Jeg slog mig egentlig bare ned, når der var mennesker, der talte til mig. Det første stop var Koh Phangan i Thailand, hvor jeg mødte en kvinde, som vi kaldte "Mama" - jeg fik faktisk aldrig fat på hendes navn. Men hun havde en madbod, hvor jeg endte med at sidde hver dag og snakke med hende. Hun underviste mig lidt i buddhismen, og hvad sådan noget som karmaloven går ud på og så videre. Og siden da rejste jeg lidt rejst på guidance fra dem, jeg har mødt på min vej.

Det lyder som om, at du ofte følger dine impulser. Har du altid været sådan?

– Jeg har i hvert fald altid stolet ret meget på min intuition, og når jeg føler, at noget skal gøres, så er det så stærkt, at jeg ikke rigtig kan ignorere det. Og så er jeg bare generelt dårlig til at gøre tingene halvt.

Hvornår er du så landet endeligt på Bornholm - hvis du overhovedet er det endnu?

– Jeg var på Bali i 2016, hvor der var noget monsun, og der fik jeg for første gang virkelig hjemve. Siden har jeg ikke rigtig haft den store rejselyst, men jeg er heller ikke lukket, så hvis der pludselig er noget, jeg føler, jeg er nødt til, så gør jeg det nok.

Nu starter du det her selv-firmation op. Hvad går det ud på, og hvordan er ideen opstået?

– Jeg arbejder meget med mennesker og har altid tænkt, at der er en stor mangel på sådan noget som livskundskab i folkeskolen. Der er ikke rigtig nogen, der fortæller en, hvad man kan gøre, når man føler sig ked af det eller ensom. Det har altid undret mig, at man ikke bliver undervist mere i nogle af de her ting i skolen, og jeg har også gennem mit arbejde i Bornholms Ungdomsklub stiftet bekendtskab med nogle unge mennesker og kunne se, at der er en masse emner, som de mangler at få belyst. Derudover har jeg bonusdatter, der skal konfirmeres næste år, hvor vi begyndte at se lidt på, hvilke alternativer der er til den traditionelle konfirmation.

– Og mens vi sidder og kigger på de alternativer, kan jeg ikke lade være med at tænke, at der stadig er en masse mangler, for det er relativt korte forløb, der bliver tilbudt. De fleste af dem er en weekend eller to, og så er der en ceremoni. Det synes jeg er megaærgerligt. Der er i forvejen så mange, der bliver nonfirmeret, og jeg tænker, at mange forældre gerne ville have, at deres børn kommer igennem et læringsforløb, før de skal have den her fest. Så jeg satte mig ned og brugte nogle uger på at finde ud af, hvad man kunne undervise i, og hvad kunne jeg være interesseret i, at mine børn skulle vide. Så søgte jeg hjælp hos nogle fagfolk fra Business Center Bornholm, og så er det stille og roligt kommet op at stå.

Hvad bliver hovedfokus i forløbet?

– Det er nok den her ansvarsbevidsthed, sådan at de unge mennesker føler sig lidt sejere og stærkere, når de står til ceremonien til sidst. Og ikke mindst at de begynder at tænke lidt mere over, hvad de siger og gør, fordi de nu står til ansvar for deres eget liv.

Kommer religion til at spille en rolle?

– Det kommer ikke til at spille en konkret rolle, og vi kommer ikke til at have religion som et konkret emne. Religion er vigtig, for vi kan lære sindssyg meget af den, men kristendommen er jo ikke mere vigtig end hinduismen, islam eller buddhismen. Målet er, at vi sætter os ned og lærer hinanden bedre at kende sammen, og vi skal skabe et fællesskab, hvor man lærer at sige sine meninger højt og lærer at forstå gaven i forskellighed.

Har du mødt nogle fordomme?

– Ikke indtil videre, men jeg er da helt klart beredt på det. Det er jo ofte sådan med nye ting, at det kan gøre nogen lidt dårlig tilpas. Jeg kan da måske godt frygte, at nogen føler, at jeg forsøger at "stjæle" folkekirkens kunder, og det er i hvert fald slet ikke hensigten.

Hvordan er det ellers blevet modtaget indtil videre?

– Det er lidt svært at sige endnu, for jeg åbner først for tilmelding den 1. maj, men jeg har mødt mange forældre, der har sagt, at jeg godt kan regne med deres børn. Der er også en del, der har sagt, at det er ærgerligt, at det først kommer nu, fordi deres børn allerede har været igennem forløbet. Men generelt har jeg virkelig fået mange positive tilkendegivelser, så min mavefornemmelse er rigtig god lige nu.

Elisabeth Sofie Olsen

28 år

Bor med sin kæreste i Østermarie

Har derigennem to bonusbørn på 10 og 14