34 år med genbrug – og 20 med skoledrift i Tanzania

34 år med genbrug – og 20 med skoledrift i Tanzania
Ikke mindst de unge driver salget af genbrugstøj, mener Erna Hansen, som også har bemærket større interesse i forbindelse med inflationen samt større el- og varmeudgifter. Foto: Torben Østergaard Møller
DAGENS NAVN | ABONNENT | 16. MAJ 2023 • 05:30
DAGENS NAVN | ABONNENT
16. MAJ 2023 • 05:30

Erna Hansen er leder af Sct. Nicolai Genbrug i Møllegade, Rønne – hvilket inkluderer et stærkt engagement i en skole i Tanzania, som modtager månedlige donationer.

Hvor længe har du været leder af Sct. Nicolai Genbrug?

– 34 år.

Hvordan kom du ind i det?

– Jeg har siddet i menighedsrådet i 24 år. Og der blev vi enige om, at vi skulle lave en butik med henblik på dem, som sad på torvet og måske havde lyst til at have et sted at være. Så vi lejede nogle lokaler i Teaterstræde, som en dame passede i 10 år, men så blev hun 80 og sagde "Erna, nu vil jeg ikke det mere", og der var også kommet nye ejere, og huslejen og varmeudgifterne steg, så vi lukkede cafeen ned. Butikken, som da lå på Kirkepladsen 10, gik nogenlunde, men den ville ejeren sælge. Hvad skulle vi så gøre? Men så blev det her hus, hvor der havde været musikforretning og pejsecenter, sat til salg. Vi tog hen og kiggede på det, og syntes, at var lige noget for os, og banken ville låne os penge til købet, så det gjorde vi, og vi fik også betalt lånet tilbage.

– Men vores formål var stadig at have en café, så jeg talte med den daværende provst, Gotfred Larsen, og sagde, at jeg syntes, vi skulle starte det, der hedder Kirkens Dagligstue og bruge Præstegårdsladens lokaler på Søndergårds Allé, og vi skulle nok betale husleje og så servere lidt kaffe og kage, og der holder vi så åbent hver torsdag. Det er genbrugsbutikken, der betaler udgifterne for Kirkens Dagligstue, mens brugerne betaler lidt for kaffen og kagen.

Du sad i menighedsrådet i 24 år, men er fortsat yderligere 10 år med genbrugsbutikken?

– Ja. Jeg er her fast hver fredag, men kigger også af og til ned andre dage. Også da jeg passede mit arbejde i kommunen, kom jeg i genbrugsbutikken på Kirkepladsen hver fredag.

Hvorfor har du valgt at engagere dig i det her?

– Jeg synes, det er sjovt. Og så har det jo grebet lidt om sig, for der var en dame, der i radioen fortalte om nogen, der havde startet noget op i Tanzania, men manglede midler til at lave en skole til masaibørnene dernede, som er analfabeter. Det var jo lige noget for os! Så vi har en skole dernede, som vi har haft i nu 20 år, og som vi betaer 4.500 kroner til hver måned. Først byggede vi skolen, så blev der ansat lærere, og der kan gå 60-70 børn på den. Det er jo altså meget primitivt, men de lærer at læse.

– Og så kom journalisten Karen-Helene Hjorth, som dengang i 2003 var ansat på TV 2/Bornholm, og sagde til mig: "Erna, du aner jo ikke, om det er rigtigt, at den skole eksisterer?". Jo, sagde jeg, det tror jeg da på. "Skulle vi ikke tage derned", spurgte hun – og så tog vi til Tanzania. Dét var sjovt!

Og den var der, skolen?

– Ja, den var der. Det var rimelig pænt byggeri, men meget enkelt – her ville vi nok sige tarveligt. Men det var pænt, og børnene fik et krus majsvælling hver dag. Den dag, vi var der, var der en lille pige, som græd og græd, og det viste sig, hun ikke havde fået sit krus med sig om morgenen, så kun ikke få majsvælling. Men vi fik selvfølgelig skaffet hende et krus, så hun kunne få det.

I sender 4.500 kroner hver måned, som I tjener ved at sælge tøj og sko her?

– Ja, og en smule bøger og andre ting.

Som I alt sammen får fra bornholmere, som kommer og afleverer det?

– Ja. De er søde til at komme og aflevere noget, synes jeg.

Nu har der været inflation, høje varme- og elpriser og så videre – har I oplevet en større interesse for at købe tøj, der er billigere, som det I sælger?

– Ja, vi synes, her kommer mange unge, formentlig oppe fra Campus Bornholm. Fredag eftermiddag kommer her for eksempel ofte en hel gruppe, når de lukker henne på skolen. Så jo, salget er steget lidt i år. Det kan vi alle sammen godt mærke, folk er lidt mere prisbevidste.

Og det er måske i det hele taget de unge, der driver værket, når det kommer til at genbruge tøj?

– Ja, det tror jeg, pludselig er store herreskjorter eller store flipper på mode igen, og så kan det være noget andet, og de skal ikke give ret mange penge for det.

Har du et bud på, hvor mange stykker tøj I gennemsnitligt sælger på en dag?

– Nu for eksempel sidste lørdag, da solgte vi for cirka 1.500 kroner, og for en T-shirt tager vi for eksempel cirka 50 kroner, så der skal meget over disken.

Hvor stor omsætning har I om året?

– Cirka 250.000 kroner. Måske lidt mere nu. Og vi er jo selvstændige, så vi skal ikke aflevere noget til en eller anden organisation, vi er en del af kirken, men bestemmer selv, hvad vi vil støtte. Vi har for eksempel lige givet 40.000 kroner til plejehjemmet på Snorrebakken til en udflugt, hvor vi betaler for 10 busser og kaffe på Restaurant Bolsterbjerg. Og det var de jo glade for.

Fakta

Erna Hansen er 82 år og bor på Thorkildsvej, Rønne, sammen med sin mand, hvilket de har gjort gennem 61 år.

De har to voksne børn, et i Birkerød og et i Nyker – og også to oldebørn.

Hver morgen året rundt cykler hun sammen med en flok ligesindede ud for at bade ved Green Solution House, hvilket også lige giver 75 trappetrin ned og op igen. tøm