Tænketank sår tvivl om milliardgevinst på energiø

Vi kan ikke gennemskue, hvordan Ørsted er nået frem til, at en polsk forbindelse til Energiø Bornholm sandsynligvis vil give 15-20 milliarder kroner i overskud. For Ørsted vil ikke fortælle, hvordan de har regnet det ud, siger tænketanken Kraka efter møde med Ørsted.

Hvordan virker de simulationer og modelberegninger, der bragte energiselskabet Ørsted frem til, at det sandsynligvis vil give et overskud på mellem 15 og 20 milliarder kroner at sende strøm til Polen fra Energiø Bornholm?

Det prøvede tænketanken Kraka tirsdag at finde ud af i et cirka et time langt møde med Ørsted. Men det lykkedes ikke, fordi Ørsted ikke ville lade Kraka se ind i talmaskineriets finere detaljer.

Det fortæller seniorøkonom Frederik Læssøe Nielsen fra Kraka, der i august gik ud med en så sønderlemmende kritik af Energiø Bornholm, at professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen i Tidende kaldte Kraka-rapporten for "et partsindlæg".

– Vi synes som udgangspunkt, at det er fint, hvis der bliver regnet på nogle alternativer til Energiø Bornholm i sin nuværende form. Det ser jeg også Ørsteds beregning som et forsøg på at gøre, siger Frederik Læssøe Nielsen.

– Det er svært for os at sige noget om Ørsteds analyse, for vi kunne ikke få at vide, hvordan er lavet. Det var svært at få ret mange detaljer.

– Det er meget svært at forholde sig til værdien af en model, hvor man ikke kender de forudsætninger, der er lagt ind i beregningerne. Meget af det, som vi spurgte om, ville Ørsted ikke fortælle os, fordi de sagde, at det var forretningshemmeligheder, siger Frederik Læssøe Nielsen.

– Derfor har vi svært ved at forholde os til den metode, som Ørsted har lavet beregningerne ud fra. Men Ørsted regner for eksempel ikke på, hvordan et kabel til Polen, der naturligvis påvirker elprisen i Danmark, vil påvirke forbruger- og producentoverskuddet, som er vigtige elementer i Energistyrelsens samfundsøkonomiske analyse.

– Derfor er det svært at betragte Ørsteds analyse som en egentlig samfundsøkonomisk analyse. Og derfor synes vi også, at det vil være fint, hvis Energistyrelsen laver en egentlig samfundsøkonomisk analyse, siger Frederik Læssøe Nielsen.

Siger du dermed, at Ørsteds beregninger er uden værdi?

– Nej. Men Ørsted er kommet med et partsindlæg. I min verden skal politikere træffe beslutninger på baggrund af fremstillinger fra deres eget embedsapparat.

Er det at kalde Ørsteds beregninger for et partsindlæg det samme som at sige, at Ørsted har manipuleret med sine simulationer?

– Nej. Men Ørsted har jo en åbenlys interesse i den her sag. At Ørsted har en interesse i sagen betyder ikke, at de har regnet hverken rigtigt eller forkert. Det kan vi bare ikke finde ud af, når vi ikke kan få at vide, hvordan de har lavet analysen, siger Frederik Læssøe Nielsen.

– Som økonomer er vi optagede af, at tingene sker i den rigtige rækkefølge. Man skal regne, før man beslutter, og ikke beslutte før man regner. Derfor opfordrer vi til, at projektet sættes på pause, så Energistyrelsen får tid til at regne tingene igennem.