Skraldebus på forårstur
Trash-metal er heavy-metal på speed. Bofa-bussen er skraldemetal på fire hjul, og sidstnævnte tager snart på turné øen rundt. Dog i et adstadigt tempo.
Bussen trækker håndbremsen foran 16 forskellige dagligvarebutikker fra den 2. april til 6. juni. Her vil der være mulighed for at kigge nærmere på øens nye affaldsbeholdere, få viden om fremtidens affaldsindsamling og ikke mindst gode råd til, hvordan man bedst håndterer sit eget skrald med den nye ordning.
Hvis man vil grave et spadestik dybere i renovationsverdenen, afholder Bofa løbende arrangementet Åbent Affaldstårn. Her kan man få en rundvisning på affaldsbehandlingsanlægget.
Det koster ikke noget at komme med på rundvisningen, men man skal tilmelde sig. Det er enten muligt at gøre på www.billetto.dk eller ved et opkald til Bofa.
Bofa-bussens stoppesteder og tider kan findes på www.bofa.dk


OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration