– Hvor meget de vil fortælle om det arbejde, før det er afsluttet, skal jeg ikke kunne sige. Der er muligvis også et vist diplomatisk spil, fordi et kabel til Bornholm ikke kun giver en vigtig forsyningssikkerhed til Polen, men på grund af prisforskellen med billig strøm fra Bornholm også vil kunne påvirke den polske egenproduktion, siger han.
– At polakkerne peger på de store opgaver, som de prioriterer for nuværende, giver god mening. Det er offentligt kendt, at Polen har spændt sig hårdt for med udbygning af havvind, som de forbinder direkte ind til kysten, siger Søren Møller Christensen.
– Under alle omstændigheder peger Ørsteds beregninger på det potentiale, som Energiø Bornholm har for videreudvikling, og at en forbindelse til Polen vil rumme en stor økonomisk gevinst.
– Jeg tror ikke, at nogen af os havde en idé om, at den forbindelse ville komme med i første fase af energiøen, men det ligger som et potentiale, som Danmark og Polen er enige om at analysere mulighederne for at realisere, siger Søren Møller Christensen.