Minister håber
Klima- og energiminister Lars Aagaard synes, det vil være ”fantastisk”, hvis den danske stat kan opnå lige så attraktive bud. I så fald behøver støtteordningen til Energiø Bornholm ikke komme i brug. Han har bedt embedsværket i ministeriet analysere de tyske bud for at blive klogere på, om energiselskaberne er villige til at betale en højere pris, end man forventede, da statsstøttemodellen for energiøen blev udformet.
– Jeg håber jo, at markedets betalingsvillighed er større, end det der ligger i ministeriets modeller, fordi det betyder større indtægter til det danske samfund og færre omkostninger. Man skal dog lige spise brød til, for der kan være forskel på det tyske og danske udbud inden for krav til miljø og omkostninger til infrastruktur, siger Lars Aagaard til finans.dk.
Flere andre havvindudbud, der blev igangsat samtidig med Energiø Bornholm, tildeles ikke statsstøtte, men ventes at indbringe den danske stat et milliardoverskud. Det er udgifterne til el-infrastruktur, ikke mindst det lange højspændingskabel fra Bornholm til Sjælland, der har skabt usikkerhed om, hvorvidt Energiø Bornholm kan bygges uden støtte til selskabet, der vinder udbuddet.
Franske Totalenergies, der pumper store mængder olie og gas op fra Nordsøens undergrund, vandt det tyske udbud i Østersøen. Vindmølleparken er på 1 gigawatt (GW) og skal opføres nordøst for Rügen, blot 20 kilometer fra det areal, der er reserveret til Energiø Bornholm. De øvrige tyske havvindudbud på i alt seks gigawatt befinder sig i Nordsøen, hvor Totalenergies og britiske BP har sat sig på henholdsvis to og fire gigawatt.