Vores lemlæstede grøftekanter

SYNSPUNKT | DEBAT | 26. MAJ • 19:00
Af:
Holger Ø Mortensen
Nexø
SYNSPUNKT | DEBAT | 26. MAJ • 19:00

Privates græsslåning af offentligt ejede grøftekanter ødelægger plantelivet - og er i øvrigt i strid med lovgivningen

En af forårets helt sikre oplevelser er vandaliseringen af vores grøftekanter.

Det er sikkert som amen i kirken, at lange strækninger af vores fælles grøftekanter intimbarberes af private lodsejere. På en kort køretur kan man konstatere dette ved selvsyn - for eksempel på Slettegårdsvej, Nexøvej, Rønnevej og Gl. Rønnevej har plæneklipperen været på spil. Man ser det over hele øen.

Private lodsejere har intet at gøre på de offentligt ejede grøftekanter.

Disse må oven i købet lide den tort at blive overgødsket med husdyrgødning (gylle) og kunstgødning (NPK) - og tilmed få diverse plantegifte ind over sig. Mange steder ser man også plovens ulovlige hærgen langt ind over skel. Repressalier? Dem er der ingen af.

Sarte planter forsvinder

Kun de mere hårdføre planter som giftig pastinak, draphavre og vild kørvel samt nogle få hårdføre græsarter overlever det giftige miljø.

Sartere planter som blæresmælde, blåhat, gul snerre, blåklokke og kodriver (primula) findes ikke længere i det dyrkede land.

Vej & Park må på overarbejde og se hvor misdæderne har været på spil. Nu skal der udstedes bøder.

Debatredaktørens bemærkning

Regionskommunen gjorde opmærksom på forholdet via en pressemeddelelse i 2021 - blandt andet omtalt i Tidende 6. maj 2021.

Der er dog specielle regler ved marker med specielle afgrøder, typisk frøgræs



INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT