Hun er naturligvis ganske glad for resultatet, men siger også, at det i "høj grad er højskolens forstanders og hele medarbejderstabens fortjeneste, at man sidste år både kunne påbegynde investeringer og forbedringer i blandt andet varmeforsyningen og skabe så stort et overskud".
På generalforsamlingen 26. maj fik bestyrelsen desuden to nye medlemmer i form af arkitekt Mads Bay Møller og sekretariatsleder i LAG Bornholm Claus Hansen Petersen. De to erstatter Jens-Peter Koefoed og Tine Nygaard.
– Begge kommer med super relevante kvalifikationer og erfaringer, som supplerer den øvrige bestyrelse og matcher bestyrelsens fremtidige fokus på grønne investering og opgradering af skolens bygninger. Deres stærke erfaring glæder vi os til at kunne trække på fremover, siger bestyrelseslederen
Den øvrige bestyrelse består af Anita Bay Bundegaard som bestyrelsesleder, Kim Koch Hansen som næstformand, Birger Nissen og Inge Frostholm Prip som menige medlemmer, mens Jesper Lindstrøm Larsen og Maibritt Jönsson er suppleanter.