Dårligt nyt for edderfugle: Nøgleart i Østersøen i tilbagegang

Dårligt nyt for edderfugle: Nøgleart i Østersøen i tilbagegang
Østersøens blåmuslinger bliver mindre, og det er problematisk af flere årsager. Foto: Marine Gastineau
MILJØ | 6. MAR • 19:00
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | 6. MAR • 19:00

Blåmuslinger bliver mindre. Det er et problem, både fordi de filtrerer Østersøens vand, og fordi de udgør føde for mange andre arter.


Det er som regel arter som sild, skarv og sæl, der løber med opmærksomheden, når talen falder på Østersøens økologiske tilstand. Nu retter Linné­universitetet i Sverige opmærksomheden mod blåmuslingerne, hvis gennemsnitsstørrelse bliver mindre og mindre.

– Blåmuslingen er en nøgleart i Østersøen, fordi den filtrerer enorme mængder vand og er hovedføde for flere forskellige arter. Det er bekymrende, hvis muslingerne er i tilbagegang, siger lektor i akvatisk økologi Samuel Hylander i en pressemeddelelse.

Han leder et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvor udbredt tilbagegangen er, og hvad årsagerne kan være. På den baggrund skal forskerne komme med anbefalinger til, hvordan man skal forvalte blåmuslingerne og forbedre deres tilstand. Projektet vil også se på, hvordan udviklingen påvirker de havfugle, som er afhængige af blåmuslinger, blandt andet edderfuglen.

– Vi vil også undersøge muslinger for at forstå, om deres kvalitet er påvirket og kan gøre dem til en dårligere føde for edderfugle og andre dyr, der er afhængige af muslingerne, siger Samuel Hylander.


I alt 20 forskere skal indsamle data i hele Østersøen for at forstå, om muslingerne er i tilbagegang overalt. Projektet er finansieret af Björn Carlson Baltic Fellows.

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT