Ved Netto-butikken ved Vibegårds Runddel i Rønne er der netop sat en ladestander op, hvor to biler på samme tid kan få batteriet opladet. Det er den første ladestander ud af flere, der bliver opsat på Bornholm.
Ladestanderen er fra Danmarks førende ladeoperatør Clever, og alle handlende samt øvrige elbilsejere kan benytte sig af muligheden for at oplade deres bil hos Netto i Rønne. Det betyder, at du nemt kan få strøm på din bil, samtidig med at du putter varer i indkøbskurven, og det er noget, der glæder butikschef Marianne Kjøller.
– I Netto har vi en ambition om at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at træffe grønnere valg i hverdagen. Det gælder de varer, de putter i kurven, men også ved at understøtte skiftet til elbiler. Vi glæder os derfor over, at vi nu har mulighed for at tilbyde vores kunder, at de kan lade bilen, mens de handler hos os, siger hun.
Nettos ejer vil minimere sit klimaaftryk