Hvorfor forventer du en bedre høst på Bornholm i forhold til mange andre steder i landet?
– Vi har måske ikke været helt så hårdt ramt af nedbør som resten af landet. Og dertil skal det også siges, at vores vinterafgrøder overvintrede fint, så vi har nogle rigtig fine hvedemarker stående.
– Det, der ikke står helt godt, er sådan noget som vårbyg. Den blev sået lidt sent og i lidt for våd jord. Så den kan godt skuffe lidt. Men mange steder står den ganske pænt, siger Lennart Westh.
– Vi havde selvfølgelig også en del regn i foråret, men der er mange steder, som havde det værre. Vores afgrøder led ikke noget skade i foråret. Med enkelte afgrøder fik vi sået lidt sent, men majs blev sået rettidigt, så der står fine majsmarker rundt omkring.