Kunstig halvø skaber bekymring: 'Det er en rigtig vigtig dagsorden for Bornholm'

Den planlagte halvø Lynetteholm i København er vigtig for Bornholm, mener naturfredningsforeningens lokalformand. Hun håber, at de lokale politikere vil gøre deres indflydelse gældende i Folketinget.

Der er gået næsten fire år, siden visionen om en kunstig halvø ved København blev præsenteret. Halvøen skal stormflodssikre hovedstaden fra nord og skabe plads til cirka 35.000 beboere. I december 2020 kom det frem, at projektet ville påvirke gennemstrømningen af vand og salt til Østersøen. Alligevel er der ikke blevet talt særlig meget om Lynetteholm her på Bornholm. Sådan oplever Danmarks Naturfredningsforening Bornholm det i hvert fald.

– Da der var høring om miljøvurderingen, prøvede vi i DN Bornholm at få nogle i kommunen, i fiskeriforeningen og Destination Bornholm interesseret i det. Der var sådan set positiv interesse, men den var ikke stor, siger formand Anna Sofie Poulsen.

Hendes eget bud på en forklaring er, at det kan være svært at forholde sig til, at vandgennemstrømningen af Øresund blokeres med 0,23-0,25 procent, og for transporten af salt til Østersøen er blokeringen 0,21-0,23 procent, som der står i miljøkonsekvensrapporten.

– Hvad er 0,25 procent, hvorfor skal vi interessere os for det? siger Anna Sofie Poulsen.

Hun har selv et bud på svaret.

– Østersøen er så sårbar. Det er et hav, der allerede er så belastet. Der er det her tipping point, som man efterhånden også kender fra klimaet, og vi ved ikke, hvor det tipping point er for Østersøen, men vi ved, at nogle steder er vi meget tæt på det, siger hun.

Tipping Point betyder kort sagt, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen – eller har meget svært ved det.

Anna Sofie Poulsen indrømmer, at DN Bornholm i begyndelsen heller ikke selv var helt opmærksom på Lynetteholms betydning for Østersøen og dermed Bornholm.

– I DN Bornholm mente vi heller ikke, at det var noget, vi skulle interessere os for, før der var nogen, der meget venligt, men håndfast, fodrede mig med materiale om det, argumenter og forklaringer. Det er ikke kun noget, der berører København og Køge, det rækker langt videre, siger hun.

Tendens til salamitaktik

På sin hjemmeside fortæller DN, at områder med iltmangel i Østersøen er blevet tidoblet de sidste 100 år; fra cirka 5.000 kvadratkilometer omkring år 1900 til cirka 60.000 kvadratkilometer i dag. Det svarer omtrent til halvanden gange hele Danmarks areal.

– Det vil sige, at gennemstrømning er enormt vigtigt, og fordi havmiljøet har det så dårligt, skal man ikke på nogen måde forringe det. Man skal kun forbedre det. Derfor siger vi fra DN's side, at der skal en nulløsning til, siger Anna Sofie Poulsen.

I maj bad transportminister Trine Bramsen (S) Københavns Kommunes og statens udviklingsselskab By & Havn om at sætte gang i endnu en undersøgelse af vandgennemstrømningen for at se, om det er muligt at anlægge den kunstige halvø uden at reducere vandtilførslen til Østersøen.

Ifølge Anna Sofie Poulsen er en nulløsning afgørende, fordi Lynetteholm blot er en af de ting, som kan påvirke havmiljøet i Østersøen.

– Der er råstofudvinding, der er forurening, der er det iltsvind, vi allerede har talt om, og så har der tidligere været et meget hårdt fiskeri. Man har haft en tendens til den her salamitaktik, hvor hver enkelt lille del ikke betyder noget, men tilsammen kan vi se, hvad resultaterne er blevet, siger den lokale DN-formand.

Etablering af havvindmølleparker er også en ting, der kan påvirke Østersøen. Der har DN den holdning, at man har en grundlæggende positiv holdning til vedvarende energi, men man vil se miljøvurderingerne.

– Hvis der er noget i dem, der trækker i den forkerte retning, som der kan gøres noget ved i forhold til havmiljøet, så skal det gøres, siger hun.

Der er gang i mange ting, der kan påvirke havmiljøet i Østersøen, fortæller formand Anna Sofie Poulsen i DN Bornholm. Lynetteholm er en af dem, og tilsammen kan det have katastrofale konsekvenser for havet omkring Bornholm, advarer hun. Arkivfoto: Allan Rieck

Påvirkning af Christiansborg

Formelt set er Østersøen ikke regionskommunens myndighedsområde, men alligevel mener Anna Sofie Poulsen, at den skal interessere sig for Lynetteholms mulige følger.

– Havet betyder rigtig meget for det, der er kommunens område, fordi vi skal have indtægter fra turisme, og fordi vi forhåbentlig også gerne vil have noget kystnært fiskeri tilbage. Derfor betyder havmiljøet i Østersøen omkring Bornholm rigtig meget for Bornholm. Det er en rigtig vigtig dagsorden for Bornholm, siger hun.

Som formand for DN Bornholm håber hun, at politikerne i kommunalbestyrelsen vil gøre deres indflydelse gældende i deres respektive partier på Christiansborg, da det er der, beslutningerne bliver truffet.

– At de gør opmærksom på, at vi ikke længere kan trække veksler på naturen og sige, at det gør ikke så meget. At man får den holdning til at slå igennem, at det ikke skal være på bekostning af naturen. Nu ved vi ikke, hvordan en konstellation bliver efter et kommende folketingsvalg, men det er meget vigtigt, at dem, der sidder på regeringsmagten, administrerer med den holdning, at vi ikke skal hugge en hæl og klippe en tå, for det kan vi ikke længere tillade os i forhold til naturen.

Miljøministeren er valgt på Bornholm. Hvordan synes du, at det har været tydeligt i det her forløb?

– Her kommer vi ud over det, jeg skal have en mening om. Det har vi folk til, siger Anna Sofie Poulsen.

17 organisationer fra lande omkring Østersøen har henvendt sig til EU for at få projektet bremset, indtil der er gennemført en høring i de andre østersølande, og fordi de ønsker en nulløsning. DN er blandt afsenderne. I efteråret trådte en bekendtgørelse i kraft, der afskærer den administrative klageadgang i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm. Det betyder, at der frem til 2025 og eventuelt længere vil være lukket for klageadgang til otte love om projektet. Det skete ifølge daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) blandt andet af hensyn til sikkerheden i projektets fremdrift.