Ekspert: 'Det har betydning for opbakningen'

Professor Brian Vad Mathiesen mener, at borgerdrevne energiprojekter har betydning for den samlede opbakning til den grønne omstilling. Det er derfor udmærket, at Bornholms Havvind får en chance til, siger han på baggrund af, at Bornholms Havvind har fået medhold i Energiklagenævnet.

Projektet får en chance mere og afgørelsen sår tvivl om myndighedernes behandlingsproces.

Sådan lyder det fra Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, om, at Bornholms Havvind har fået medhold i en klage over Energistyrelsens beslutning om ikke at give borgerenergifællesskabet forundersøgelsestilladelse.

Bornholms Havvind ønsker at sætte ni lokalt- og folkeejede vindmøller op ud for Nexø, men det satte afvisningen fra Energistyrelsen en foreløbig stopper for. Med afgørelsen fra Energiklagenævnet skal Energistyrelsen nu genbehandle ansøgningen, og det har pustet nyt liv i projektet, har forpersonen i borgerenergifællesskabet udtalt.

Brian Vad Mathiesen har endnu ikke læst afgørelsen i detaljer, da Tidende taler med ham tirsdag.

Men professoren lægger vægt på, at afgørelsen betyder, at projektet ud for Nexø får en chance mere og at afgørelsen sår tvivl om myndighedernes behandlingsproces.

– Det er også noget, som kan få betydning for andre afgørelser, som muligvis blev taget på samme grundlag, siger Brian Vad Mathiesen.

Har betydning for opbakningen

Han mener samtidig, det er 'udmærket', at Bornholms Havvinds projekt får en chance mere i forhold til 'dynamikken omkring havvind', da det bornholmske projekt er det største på havet af den borgerdrevne slags til dato.

– At vi ser, at nogle af de borgerdrevne projekter også er en del af omstillingen, mener jeg har en betydning for den samlede opbakning til hele vores omstilling. Det vil være rigtig fornuftigt, at man giver bedre mulighed for, at denne slags projekter kan blive til noget og at man kan være en del af det, siger Brian Vad Mathiesen.

Hvis Bornholms Havvind ender med at få tilladelse til at opføre vindmøller, vil involverede borgere og virksomheder kunne aftage strøm til kostpris.

Spørgsmålet er dog, om økonomien stadig er til stede i projektet. Det kan Brian Vad Mathiesen i hvert fald godt være bekymret for, når han tager den fremtidige elpris og Bornholms Havvinds businesscase i betragtning.

Er der økonomi i projektet?

Det skyldes primært, at der kommer en tredje elpriszone i Danmark kaldet DK3 i forbindelse med etablering af energiøen, som har en kapacitet på 3,2-3,8 gigawatt.

– Prisdannelsen bliver baseret på de omkringliggende områder men dannet lokalt her. Så det kan være, at prisen bliver ekstremt lav på visse tidspunkter, forklarer Brian Vad Mathiesen.

– Man får lavet det sådan, at en tredjedel af kapaciteten går til Tyskland og to tredjedele til resten af Danmark. Der kommer det her (Bornholms Havvind, red.) så oveni, og den mængde vind vil være der samtidig, siger Brian Vad Mathiesen, der videre forklarer:

– Spørgsmålet er, om man kan planlægge efter det. Det mener jeg godt, man vil kunne - men det vil stadig være sådan, at prisen for den strøm, der bliver produceret på møllerne, vil være voldsomt påvirket af den pris, der bliver dannet, fordi der er så store mængder vind i det, man kalder DK3.

Det skal dog ikke forhindre Bornholms Havvind i at gå videre med projektet, hvis afgørelsen fra Energiklagenævnet giver en mulighed for, at det kan blive til noget, mener Brian Vad Mathiesen.

– Så er det op til dem, der står bag det, om der er en forretning, siger han.

I gang med at vurdere afgørelsen

Tidende har bedt Energistyrelsen om en kommentar til, at Bornholms Havvind har fået medhold i klagesagen.

Energistyrelsens vicedirektør, Stig Uffe Pedersen, udtaler følgende i en skriftlig kommentar:

– Energistyrelsen har modtaget klagenævnets afgørelser og er i gang med at vurdere dem nærmere. Klagenævnets afgørelser vedrører umiddelbart ikke de grundlæggende juridiske problemer med ordningen, som er af statsstøtteretlig karakter, og som fortsat vil gøre sig gældende.