Samtidig tror hun, at DAT's beslutning om at opsige samarbejdet - ud over at ruten København-Aalborg lukkes ned fra den 9. marts - også handler om, at "flyselskabet ændrer strategi".
DAT's kommercielle direktør vil dog ikke kommentere på, hvad andre tror, skriver han i sit mailsvar, da Tidende spørger, om det er korrekt. I stedet er beslutningen om at opsige samarbejdet formentlig truffet, fordi kopperne fra New Loop har været for store i forhold til den korte rejsetid på DAT's indenrigsruter.
"Vi har ofte oplevet, at passagerer ikke har kunnet nå at drikke en hel kop. 25 cl. er simpelthen for meget, hvorefter sjatter må samles sammen og hældes ud. Omvendt så ser det også lidt mærkeligt ud at servere kun en halv kop," skriver Robert Rungholm.
"Vi har mange forskellige typer af udstyr ombord på vores ca. 22 fly, der er i fast drift. Vi forsøger at tilpasse os de lokale behov på alle måder, og det betyder også, at vi ikke har ét standard inflight koncept på tværs af ruter. I Saarbrücken (i Tyskland, red.) serverer vi eksempelvis croissanter og kringler, på Bornholm kaffe og te, og på andre ruter slet ingenting."
Tester mindre kop