Drømmen om en grøn tankstation lever – men Rønne Havn må revurdere starttidspunktet

Drømmen om en grøn tankstation lever – men Rønne Havn må revurdere starttidspunktet
Rønne Havns visualisering af, hvordan havnen ser ud efter de to næste faser af havneudvidelsen – etape 3 og 4 – har ikke indtegnet nye tankanlæg til et bunker hub, som kan levere brændstoffer til skibe og færger. Illustration: Rønne Havn
NYHED | ABONNENT | 19. SEP 2023 • 19:00
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
19. SEP 2023 • 19:00

Rønne Havns drøm om at levere grønne brændstoffer til Østersøens skibe kan næppe realiseres allerede i 2025, som havnens direktør erklærede som en mulighed sidste sommer. Det er dog ikke en forudsætning for idéen om Bornholm Bunker Hub, at der skal være lokal produktion af ammoniak eller metanol.

En grøn tankstation til de 60.000 skibe, som hvert år passerer Bornholm.

Det er idéen med projektet Bornholm Bunker Hub, som et partnerskab med flere tunge virksomheder som Ørsted, Topsoe og Molslinjen er gået med i.

Tankstationen er en mulighed, som afhænger af, at tilstrækkeligt mange rederier er klar til at skifte sort bunkerolie ud med brændstoffer produceret med grøn elektricitet. I sidste uge præsenterede Rønne Havn sammen med en stribe andre partnere konklusionerne af en undersøgelse om muligheden for at etablere power-to-x på Bornholm.

Er Bornholm Bunker Hub med undersøgelsens fund kommet nærmere en realisering?

– Jeg kan ikke sige, at sandsynligheden er blevet fordoblet eller sådan noget. Men vi har fået viden, og viden er altid vigtig, siger Maja Felicia Bendtsen, der er havnens bulkchef og medforfatter til den nye power-to-x-undersøgelse.

Bornholm Bunker Hub kan blive til virkelighed uden nogen lokal ptx-produktion, men med importerede brændstoffer. Omvendt indebærer byggeriet af et elektrolyseanlæg på Bornholm ikke nødvendigvis, at der skal etableres en tankstation for Østersøens skibe.

– De to ting er ikke uløseligt forbundne, understreger Maja Felicia Bendtsen.

Brændstofferne til skibstrafikken kan også produceres andre steder og fragtes til Rønne Havn i tankskibe, men med denne model vil der ikke være noget samspil med energiøen og fremtidens store havvindmølleparker omkring Bornholm.

– Det er da superinteressant, hvis det kunne lade sig gøre at lave nogle af de grønne brændstoffer, som vi kan tilbyde skibsfarten på Bornholm. Der kunne måske være nogle gode synergier mellem de to. Det vil øge sandsynligheden for begge dele, siger hun.

Ikke klar til 2025

Rønne Havn meldte i sommeren 2022 offensivt ud og angav i en artikel på dr.dk 2025 som årstallet, hvor leveringen af grønne brændstoffer ud af Rønne Havn kan påbegyndes. På det seneste har havnens ledelse trukket i land.

– Det er ikke sådan, at vi har arbejdet med en plan om, at vi skal være klar i 2025. De grønne brændstoffer og Bornholm som bunker hub er mere et visionsarbejde, som der arbejdes med, sagde havnedirektør Lars Nordahl Lemvigh i foråret, da Tidende spurgte ind til 2025-udmeldingen.

Alene godkendelsen af sikkerheden omkring et tankanlæg vil vare 18 måneder, og dertil kommer andre planprocesser, så alt tyder på, at en realisering af Bornholm Bunker Hub ligger væsentligt længere ude i fremtiden.

På jeres visualiseringer af havnen efter etape 3 og 4 i 2025 er der ikke tegnet et tankanlæg ind nogen steder. Det siger vel også noget om, hvor I står?

– Det gør det. Derfor er det også en vision, der ligger længere ude i tid. Begynder vi at snakke power-to-x-produktion på Bornholm, er det hængt op på energiøen, og så snakker vi 2030 eller derefter, Lars Nordahl Lemvigh.

Færgens vigtige valg

En tankstation med importerede brændstoffer – hvis der er interesserede kunder – kan blive klar, før energiøen potentielt kan forsyne Bornholm Bunker Hub med lokalt produceret metanol eller ammoniak. En oplagt nøgleaktør er Molslinjen, som ikke har truffet en beslutning om, hvilket drivmiddel færgerne på Bornholm på sigt skal omstilles til. Rederiet har senest fortalt, at deres plan A er eldrevne svinghjul, og denne teknologi skal undersøges nærmere i de kommende år.

– Der har været kigget på, om der er en mulighed for at have grønne brændstoffer på Bornholm fra omkring 2025, som eksempelvis færgen kunne sejle på. Der er jo ikke slået søm i, at man vil det (fra Molslinjens side, red.), sagde Lars Nordahl Lemvigh og tilføjede, at havnen hele tiden tager bestik at mulighederne.

Det hænger vel også sammen med, at I ikke har fået en melding fra Molslinjen om, at de gerne vil sejle på grønne brændstoffer?

– Ja, præcis. Et eller andet sted skal rederierne også træffe et valg, om de vil satse på det ene eller andet, og der er markedet bare ikke endnu. Er det metanol, ammoniak eller el? Så længe de er ikke nået dertil, bliver der ikke truffet et brændstofvalg, sagde Lars Nordahl Lemvigh før sommeren.

Skulle Molslinjen, eller fremtidens færgerederi i næste udbudsperiode, vælge at sejle på et andet drivmiddel, end der kan produceres på Bornholm, vil det ikke undergrave mulighederne for at etablere et lokalt power-to-X-anlæg, fortæller Maja Felicia Bendtsen.

– De to ting er ikke nødvendigvis direkte forbundne. Selvfølgelig vil det være et dejligt rygstød, hvis færgerne kan sejle på grønne brændstoffer, der er produceret på Bornholm. Men fordi det ene ikke sker, er det ikke knald eller fald for det andet.

Er færgerne slet ikke vigtige for mulighederne for at realisere Bornholms Bunker Hub på havnen?

– Selvfølgelig vil det være et dejligt rygstød, også fordi nye tankanlæg koster nogle penge, og der skal være nogle kunder til at aftage produktet, siger hun.

'Blomstrende marked'

Maja Felicia Bendtsen fortæller, at Rønne Havn under arbejdet med studiet har fået flere data til rådighed, blandt andet om sammensætningen af de 60.000 skibe, der potentielt kan blive kunder på en tankstation ud for Rønne Havn.

"Det anslås, at hvis 0,1 procent af disse skibe stopper og tanker grønt brændstof fra Bornholms Bunker Hub i 2030, vil det svare til 60 skibe, der bunker omkring 17.100 tons brændstof", står der i rapporten.

Inden for det seneste år er det vedtaget et EU-direktiv, som fastsætter, at shipping skal integreres i det europæiske CO2-kvotehandelssystem.

– Der er mere og mere brug for de grønne brændstoffer. Det skal gå hurtigere, for der kommer en regulering, der skubber på, siger Maja Felicia Bendtsen.

I power-to-X-undersøgelsen peger forfatterne på, at kravene til den grønne omstilling hos rederierne ventes at betyde, at markedet for Bornholm Bunker Hub vil stige i løbet af 2030'erne.

"Dette perspektiv gør det rimeligt at antage, at forbruget af grønne brændstoffer mindst vil fordobles i 2040. Som følge heraf vil et Bornholm Bunker Hub potentielt kunne levere 34.000 tons brændstof i 2040 og dermed etablere et blomstrende marked for lokalt produceret e-brændstof genereret gennem power-to-X teknologi".