– Vi er glade for at ligge nummer et blandt de bornholmske campingpladser, og vi har brug for al den support, vi kan få. Hasle Camping blev nummer tre for nogle år siden (i 2019, red.), og det kunne være sjovt at gentage det, siger Jonas Bing.
Hasle Camping har i skrivende stund 140 stemmer, og der er et godt stykke op til nummer et på listen, Grønninghoved Strand Camping i Jylland med 765 stemmer. Pladsen ligger ved Lillebælt, cirka midtvejs mellem Kolding og Christiansfeld.
Sannes Familiecamping har 110 stemmer, Møllers Dueodde Camping 100, Hullehavn Camping 79, Sandvig Familiecamping 19 og Sandkaas Familiecamping 6 stemmer.