Både kvarts og feldspat bliver brugt til fremstilling af glas.
I 1870 opdagede en bornholmsk geolog områdets mange forekomster og sendte en prøve til et firma i Stettin (Polen). Efter nogle forhandlinger fik firmaet eneret i en periode af 10 år. Der blev afsendt store mængder til tyske glasfabrikker og fra 1874 også til Russiske. Senere blev der sendt 800 tons feldspat og kvarts til glasværker i Helsingør og Køge. Den bornholmske drøm bristede i 1878. Den norske feldspat var bedre.
Galgebakken og grave som skibe.
Fra stenbruddet går man tilbage til skovvejen og fortsætter til højre.
Et øjeblik efter fører et afmærket spor mod højre opad til den gamle galgebakke, der er opført ovenpå en rund og høj stenrøse. Der er endnu spor efter galgen, som blev brugt af Vestre Herred indtil slutningen af 1800. Dengang kunne man se de hængte på lang afstand, da plantagen var nyplantet. Ved galgebakken ses en stor skibssætning; en gravplads fra bronzealderen formet som et skib. Rælingen er markeret af store sten, og skibets dæk var udfyldt af mindre sten. Efter ligbrændingen blev den dødes aske lagt i en lerkrukke og begravet i midten skibet.