Bobbestenen, oldtidsminder og stenbrud med feldspat i Vestermarie

Bobbestenen, oldtidsminder og stenbrud med feldspat i Vestermarie.

På denne vandretur skal vi se øens største vandreblok i udkanten af Vestermarie Plantage.

Bagefter skal vi midt inde i plantagen opleve de mærkelige skibssætninger fra slutningen af bronzealderen og gamle stenbrud med feldspat, der engang blev brugt til fremstilling af glas. Vejen gennem plantagen har også fået navnet Glasvej. Der er en underlig dyster stemning i plantagen. Måske skyldes det historiens vingesus, for der er ingen andre plantager på Bornholm med så meget historie.

Desværre kommer der sjældent besøg og slet ikke turister. Det skyldes måske stedet navn, Vestermarie Plantage.

Hvor: Bobbestenen findes i den vestlige udkant af Vestermarie Plantage. Adressen er Segenvej 16. Hvis man kører fra Rønne mod Tingsted, passeres Skovgårdsvej, og kort efter fører en mindre sidevej opad mod skoven og den store vandreblok.

Vejen ender ved en privat grund. Der er tinglyst ret til publikumsadgang til stenen, der ses på højre side af vejen. Derefter kører man mod Vestermarie Plantage. Inden statsskoven Almindingen fører en sidevej kaldet Ørningevej til højre mod plantagen. Efter det andet hus går en sidevej op mod en stor parkeringsplads. Her starter turen. Strækningen er på ca. fire km. Den har ingen svære passager undervejs.

Bregnen engelsød langs kanten af feldspatbruddet.

Bobbestenen

Den store vandreblok vejer omkring 150 tons.

Øens rokkesten opnår kun en vægt på indtil 35 tons. Efter et ældre sagn blev stenen kastet af trold mod Vestermarie Kirke. Han må have ramt forkert, for herfra er der langt til kirken. Den store sten består af lokal granit, den kan derfor ikke have ”vandret” langt. Omkring den er der spor efter ældre dages stenbrud. Når Bobbestenen ikke er blevet til skærver, må det skyldes overtro. Man mente, at der boede en bobbe (spøgelse) under stenen.

Stenbrud med feldspat.

Historien om Vestermarie Plantage

I ældre tider udgjorde området den sydvestlige del af øens gamle Højlyng, der med stenede lyngklædte bakker og dybe sprækkedale strakte sig fra Hammeren i nord til Paradisbakkerne i øst.

Den var ejet af Kongen, men folk brugte området som en slags ”allemandsret” og brugte det til afgræsning for kreaturer og lyngen til brændsel. Fra 1800 blev en mindre del tilplantet for Kongens (Statens) regning og fik navnet Almindingen. Efter 1842 blev resten af lyngen delt mellem staten og øen sogne. Store gårde op mod lyngen fik dog tildelt hver sit område. Det klagede de mindre husmænd over. En dom ved Højesteret i 1863 erklærede det ulovligt. Sagen endte med, at lyngen blev fordelt mellem øens sogne, mod at de skulle plante skov på arealet. Vestermarie Plantage blev plantet i 1866.

Vandreturen gennem plantagen

Fra parkeringspladsen går man ud til skovvejen og fortsætter på den modsatte side gennem den tidligere planteskole.

Ved første sidevej er der mod venstre nogle små stenbrud med feldspat. Man skal følge skovvejen til venstre, og kort efter fører et spor mod højre til et andet stenbrud.

Historien om stenbruddene.

De gamle stenbrud med feldspat er i dag små vandhuller med sort og surt vand.

De røde mineraler er sorte af det nedsivende vand, der vokser små grønne engelsød mellem revnerne, og bregnen visner kun, når de nye skud om foråret fremkommer. Selv om stenbruddet ophørte i 1878, ligger der stadig løse sten af feldspat og hvid kvarts.

Der ses stadig løse stenblokke af feldspat og kvarts.

Violette ametyster.

Kvarts findes i flere farver. Klare, mælkehvide og lyserøde.

Det er rosakvarts. Hvis man finder nogle violette, er det sjældne ametyster brugt til smykker. De kunne engang findes i store mængder, men er sikkert samlet af ivrige smykkesamlere.

Historien om feldspatstenbruddene.

Både kvarts og feldspat bliver brugt til fremstilling af glas.

I 1870 opdagede en bornholmsk geolog områdets mange forekomster og sendte en prøve til et firma i Stettin (Polen). Efter nogle forhandlinger fik firmaet eneret i en periode af 10 år. Der blev afsendt store mængder til tyske glasfabrikker og fra 1874 også til Russiske. Senere blev der sendt 800 tons feldspat og kvarts til glasværker i Helsingør og Køge. Den bornholmske drøm bristede i 1878. Den norske feldspat var bedre.

Galgebakken og grave som skibe.

Fra stenbruddet går man tilbage til skovvejen og fortsætter til højre.

Et øjeblik efter fører et afmærket spor mod højre opad til den gamle galgebakke, der er opført ovenpå en rund og høj stenrøse. Der er endnu spor efter galgen, som blev brugt af Vestre Herred indtil slutningen af 1800. Dengang kunne man se de hængte på lang afstand, da plantagen var nyplantet. Ved galgebakken ses en stor skibssætning; en gravplads fra bronzealderen formet som et skib. Rælingen er markeret af store sten, og skibets dæk var udfyldt af mindre sten. Efter ligbrændingen blev den dødes aske lagt i en lerkrukke og begravet i midten skibet.

I bronzealderen for 3000 år siden var skibet et vigtigt symbol. Skibet kom med solen om morgenen og forsvandt i havet om aftenen. Samtidig kunne man se skibet sejle mod syd og hente bronze samt guld og rav til smykker.

Feldspat har en rødlig farve. Her er den sort af surt nedsivende vand.

En barnegrav

Ved siden af den store skibssætning findes en meget lille. Måske til et dødt barn, men folkeviddet har altid kaldt den redningsbåden.

I Vestermarie Plantage er der fundet 100 runde gravrøser og mange skibssætninger. Det vidner om en større bosættelse fra den yngre bronzealder og ældre jernalder omkring 1000 år før Kristi fødsel. De blev allerede fredet af Nationalmuseet i 1897.

Flere skibssætninger og nye oplevelser

Tilbage på skovvejen følger man den mod højre til en større tværgående vej. Overfor er der en lysning mellem granerne med to meget store skibssætninger, som desværre næsten er skjult af mos og græs. Herfra går man ud mod den store asfalterede vej og følger den mod venstre, der ender ved parkeringspladsen.

Vestermarie Plantage med vandreblokke og mos i skovbunden.

Området højeste punkt og Ørninge Mosen

Har man mod på en udvidelse af turen, går man til højre ved den første sidevej.

Herfra går det opad til plantagens højeste punkt, 141 meter over havet. Der har man anlagt en bålplads og nogle shelters med primitive toiletter. Til gengæld kan man sove gratis. Engang har der herfra været en flot udsigt over området. Den er i dag ødelagt af skovens træer. Man møder grundfjeldet, og dybt nede i en sprækkedal ses en smuk mose. Den kaldes Ørninge Mose, men stednavnet er usikkert. Måske har der engang ynglet store ørne. Derfra følges skovvejen langs skydebanerne og klubhuset og ender ved parkeringspladsen.

God tur.