Musikken er blevet dyrere
Bandpriserne er ifølge festivallederen blevet markant højere de sidste tre år, cirka 30-40 procent, og det er måske i virkeligheden Wonders største udfordring de kommende år.
– For vi vil gerne holde priserne nede på et niveau, hvor alle kan være med. Og fordi der hele tiden kommer flere festivaler rundt omkring i landet og dermed flere og flere jobs til musikerne, bliver det også sværere og sværere at få fat i de store navne. Men det betyder bare, at vi skal være tidligere ude, siger Daniel Mühlendorph.
De billigste billetter i år har kostet 1.100 kroner.
Topnavne på årets Wonder Festiwall er Andreas Odbjerg, Benjamin Hav, Jada, Saveus, Carpark, Hugorm, Mads Langer, Ida Laurberg og Jonah Blacksmith.