Umami findes i et væld af ting; Selvfølgelig kød, men også kikærter, lagrede hårde oste, soltørrede tomater, svampe, gærede ting som soja og den umami-intense miso.
Jeg er begyndt at bruge en del miso i min madlavning, når tingene lige skal have et lille boost. Men frys også gerne kikærtevandet ned i mindre portioner næste gang. Det er altså ret godt at have.
En anden ting der er vigtigt, når man laver mad – og det er både med og uden kød – er at få grundsmagene til at spille op mod hinanden. Det kræver naturligvis også øvelse, men trænger vi ikke også til en udfordring, når vi nu har lavet mad på den nemme måde med kød hele livet?
Husk, når I giver jer i kast med at få smagene til at spille sammen, så vær ikke bange for det bitre. Det er lige præcis den lidt farlige og svære smag, det kan løfte retten til næste niveau.
Jeg har selv haft tendens til at bruge de proteinholdige afgrøder på samme måde. Nemlig at koge dem og putte dem i en salat, marinere dem og selvfølgelig som hummus og falafler. Men jeg stødte på en norsk pige, der har en meget populær instagramprofil, hvor hun laver lette vegetariske retter, og hun inspirerede mig til at prøve noget lidt andet. Da jeg så, hvad hun gjorde med quinoaen, så kom jeg omgående til at tænke på Indien og deres morgenmadspandekage – den kæmpestore dosa, der er lavet af linser og bliver serveret med alskens lækre krydrede ting og sager.