Susanne Mortensen er denne uges udstiller, og hun sætter en streg på A4-blokken hver gang en ny gæst kommer ind i galleriet. Da Tidende stikker næsen ind tirsdag middag, er der allerede mange streger på blokken. Mange skal blot have stillet nysgerrigheden og er der kun et øjeblik, mens andre fordyber sig i udstillingen.
– I søndags var her 200 gæster, og jeg blev nærmest blæst omkuld, fortæller Susanne Mortensen.
– Galleriet ligger et fantastisk sted, og det er et fantastisk lokale. Mange mænd kigger mest på bygningen og spørger om dens historie. Her kommer virkelig mange turister, og jeg har forsøgt mig med både at tale tysk og engelsk, norsk og svensk. Men beboerne i Vang og andre bornholmere kommer også ned og kigger.
Ikke alle gæster nøjes ikke med at kigge. Nogle køber også kunst.
– Jeg har da tjent ind til huslejen, siger Susanne Mortensen, da der endnu er fire udstillingsdage tilbage.