Men desværre ser det ud også ud til, at loppemarkederne får sværere og sværere levevilkår, fortæller han.
– Mange loppemarkeder på Bornholm er lukket, og det skyldes dels, at flere ting sælges på Facebook, men også at vi ikke kan trække nye unge, frivillige til, siger Henrik Cordua, mens Jette Engell og Phillip Nielsen nikker genkendende til udfordringen.
– Vi bliver desværre færre og færre frivillige, og det er ærgerligt, for vi mangler de unge, særligt til opgaver som disse, hvor vi skal løfte tunge ting og godt kunne bruge nogle unge, stærke fyre, siger Phillip Nielsen.
Tirsdag flyttes resten af loppeeffekterne over til hallen, hvor foreningen har hentet forstærkning ind.
– Der bliver vi nok ti fra foreningen til at bære, og så ved jeg, at nogle tager deres familier med, så det skal vi nok få klaret, griner Phillip Nielsen.
50 år med loppemarked
Loppemarkedet løber af stablen onsdag d. 3. august kl. 18 i Nyvest Hallen
Der vil blive serveret kransekage og slik til alle fremmødte