Efter foredraget gik snakken vældigt over kaffen og teen, hvor egne erfaringer og udfordringer blev diskuteret, oplyser hun videre.
– Det er ikke altid, man har overskud til at gøre noget aktivt selv, og derfor er det vigtigt, at vi har en forening som Tidslerne, hvor man eksempelvis kan kontakte Tidsellinjen, hvor nuværende eller tidligere kræftpatienter har tid til en snak og til at vende de udfordringer, der kan være. Der er meget hjælp at hente på Tidslernes hjemmeside med artikler og gode informationer, fortæller Gitte Hansen videre og fortsætter:
– Det er bare noget helt andet at tale ansigt til ansigt med andre. Derfor har vi nu startet Tidselcaféen, der er åben hver 2. tirsdag i måneden, indtil videre på Rønne Bibliotek. Hver tidselcafé vil have en foredragsholder, som tager et emne op. Oktober byder på Karin Christensen, som fortæller om digte og kunst som talerør, til november kommer pensioneret læge Lisbeth Boss og underviser i selvundersøgelse af bryst og modermærker. December byder på sunde julegodter.