Tag på junglevandring i Ølene med gamle sagn i bagagen

I Ølene er der mange muligheder for at se store havørne og langbenede traner. Der yngler et par havørne i en nærliggende plantage og to par traner i mosen. Fra de tre fugletårne er der fine muligheder for at se de store fugle. Bagefter går turen ad den skjulte sti langs Øle Å og videre ad skovvejene gennem mørke plantager med mystiske bautasten samt ensomme stenvarder med sære sagn.

Turen

Fuglemosen Ølene ligger på grænsen mellem Østermarie, Poulsker og Pedersker plantager. Fra Østermarie fører Ølenevej til mosen, men hvis man derimod kommer sydfra fra landevejen Aakirkeby-Nexø drejes fra ved Ølenevej, hvorefter man følger vejen til det nordre fugletårn med en parkeringsplads på den modsatte side af vejen.

Vandreturen er på fem kilometer, og den er ret let,. På turen langs Øle Å skal man på fugtige steder passere flere små broer, der kun er smalle planker. Her skal man have en vis koncentration. Husk en kikkert og godt fodtøj.

Det store vådområde i Ølene er et besøg værd. Det blev fredet som vildtreservat i 1942, og der er adgang forbudt i selve mosen. Fra de tre fugletårne kan man overskue hele området og se de mange fugle. Ved parkeringspladsen går man tværs over landevejen og følger den korte sti til tårnet. Udsigten ligner næsten en smålandsk mose. Området er højtliggende, mens mosen er lavvandet med opsivende vand, der ender i en å, der med en strækning på 22 kilometer er øens længste. Vandet er kalkholdigt – det viser den store bestand af den kiselholdige og stikkende plante hvas avneknippe.

En stor flyvende havørn over skovens trætoppe. Foto: Søren P. Sillehoved

Selv om der udføres naturpleje, undgår de mange kreaturer den stikkende plante. Der er mange ynglende grågæs, og tranerne kan både høres og ses. Samtidig er mosen ynglested for rørhøge. For et par år siden ynglede nogle havørne ved mosens nordlige del, men på grund af et stormvejr faldt ungen ud af reden. Forældrene madede den derefter på jorden og reddede kun livet, fordi der ikke er ræve på Bornholm. Alle øens ræve uddøde efter et udbrud af skab for 20 år siden.

Først i juni kommer der besøg af sjældne lærke- og aftenfalke. Det er en meget stor oplevelse, at se de hurtige falke flyve jagende efter guldsmede.

Vandretur i den gamle højlyng

Fra parkeringspladsen følger man landevejen mod syd, drejer til venstre ved første sidevej og fortsætter ad den gamle landevej bag husene. Kort efter viser et skilt stien langs Øle Å, og samtidig er der et gult skilt med markering af Højlyngsstien. Herfra og til Grønnevad er det samme rute.

For nogle år siden gav Villum Fonden fem millioner kroner til en restaurering af åens øvre dele. Blandt andet afbarkede man mange rødgraner med en ring om stammen, så de kunne ældes for at skabe bedre levesteder for smådyr. Samtidig opfanger rødgraner regnen, så åen hurtigt udtørrer til skade for fiskene og dyrelivet.

Mange birketræer er bevokset med store tøndersvampe. Foto: Søren P. Sillehoved

Nogle gange ser man kun stien nogle meter væk, så forsvinder den i skovens vildnis. Den er der på hele turen, men over de mest fugtige steder er der udlagt broer, der ofte kun er smalle planker, hvilket bare forøger spændingen af urskov. Flere steder ses store bestand af gule iris, og andre steder vokser birketræer med tøndersvampe. Hvis åen ikke er udtørret, kan man se små ørreder i vandet, og langs kanterne ses den velduftende vandmynte.

Efter halvanden kilomter udmunder stien ved Grønnevad, men fortsætter på den anden side af skovvejen. Herfra fortsætter Højlyngsstien gennem plantagerne til Paradisbakkerne. Vores rute går derimod til højre ad skovvejen gennem Poulsker Plantage.

Ofte ser man dådyr i Poulsker Plantage. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Dådyr i Poulsker Plantage

Ligesom andre tidligere lyngområder blev Poulsker Plantage foræret sognet i 1886 mod et krav om tilplantning med nåletræer. I 1991 solgte Nexø Kommune plantagen videre til Hedeselskabet og Pensionskassen Pensam. Fra 2010 blev store dele af skoven solgt til en rig sjællandsk godsejer, som lod området indhegne for at udsætte dådyr. Samtidig blev det forbudt at køre på skovvejene. I dag er hegnet væk, dådyrene er sluppet fri, og de har blandet sig med øens andre dådyr. Der er i dag cirka 1.000 dådyr i den bornholmske natur. Da dyrene ofte vender tilbage til deres gamle sted, er der fine muligheder for at se dem.

Klokkerpilten er en af områdets mange vejviservarder. Foto: Søren P. Sillehoved

Kragestenen

Skovstien er samtidig cykelvej. Man følger den i sydlig retning, og kort efter ses en høj bautasten på venstre siden af vejen. Den er opsat i jernalderen, men årsagen til stenens navn et er en gåde.

Ved den første store sidevej følges den til venstre, og man passerer Rømersvej, en vej der er opkaldt efter Almindingens første skovrider Hans Rømer (ansat 1800-1836). Fra skovridergården i Almindingen blev vejen ført over lyngen til Paradisbakkerne. Kort efter ses på højre hånd en gammel vejviser varde, der kaldes ”klokkerpilten”.

Navnet skyldes et gammelt sagn. For mange år siden skulle klokkeren ved Peders Kirke til begravelse i nabosognet. Derfor bad han sin søn ringe solen ned. Han blev så bange over klokkernes klang, at han løb skrigende op i lyngen og for vild. Flere dage efter fandt man drengen død på stedet og opkaldte stenvarden efter ham.

Mørke graner med lyse striber af sol. Foto: Søren P. Sillehoved

Varperne

Et øjeblik efter udmunder skovvejen på den asfalterede Ølenevej. Her går man til højre, og et øjeblik efter ses på venstre side af vejen en ældre hulvej og tre stenvarder. Et gammelt sagn fortæller, at de er rejst som minde over tre døde søstre, som blev slået ihjel af deres egne brødre. En barsk historie om en spådom der gik i opfyldelse. ”Varpe” er et bornholmsk ord for at kaste på. I dag lægger folk stadig nye sten på dem og friske grønne bøgeblade til pinse.

Herfra følger man sidevejen til Pedersker Plantages tidligere jagthus, som i dag har offentlig adgang med borde og bænke og bålplads. Man følger skovvejen, indtil en sidevej fører mod højre og kommer frem til Rømersvej og fugletårnet med handicapvenlig adgang. Herfra følges cykelvejen mod højre, indtil den ender på landevejen.

Her følges den i nordlig retning med Ølenes enge til venstre. Med nogle traners høje trompetfanfarer i ørerne forsætter man tilbage mod parkeringspladsen.

God tur.

Varperne kaldes tre ens stenvarder ved siden af hinanden. Foto: Søren P. Sillehoved

 

Turens højdepunkter

Havørne med deres store vingefang og de langbenede traner i Ølene.

Den skjulte ”junglesti” langs Øle Å til Grønnevad – et ældre vadested over åen.

Mulighederne for at se store dådyr.

Ensomme bautasten og mystiske stenvarder i mørke og dunkle plantager.